Jeg har prøvet at tage et kig på hvad jeg synes er et af de store problemer som eSporten står overfor – manglen på klubber.

Derfor har jeg lavet denne guideserie hvor vi kommer til at beskrive hvordan du kan være med til at udbrede eSporten ved at lave din egen klub. En klub er hele rygraden i sporten – For hvis der ikke var klubber til at støtte vores spillere, så ville det hele gå rabundus i længen.

Ordet ‘klub’ kommer til at dække alle former; foreninger, organisation, klub, community, ja. Hvad i nu ellers kan finde på. Dette skal også kun forstås som en guide og mangler kan forekomme. Derudover kan der også ændres en del alt efter hvordan i vil styre og opretholde klubben.

At starte en klub forekommer ofte ved at folk ikke har et sted at udøve deres sport, og i vores tilfælde, eSport. Heldigvis lever vi i et land hvor der er ytrings- og foreningsfrihed, så der er ingen undskyldninger for ikke at være gået i gang!

At starte en klub

Det første du skal tænke over er om du selv vil stå for spidsen af det hele, eller om du vil ud og lede efter personer der kan være med til at starte hele klubben op med dig. Der er flere der lever efter mottoet ‘Flere betyder mindre arbejde‘, men i skal være opmærksomme på at få fat i de rigtige personer.

Giv derfor aldrig folk du ikke kender fuldt ud en stor position i klubben, da det ofte følger til svigt og derfor en manglende lyst til at føre klubben videre.

Hvis du finder nogle gutter som du tror kunne være med til at forbedre vilkårene i klubben skal i herefter sætte jer ned sammen, og udarbejde den idé i har med klubben. Dine vedtægter skal afspejles i din idé, og det er derfor vigtigt at du har dit forarbejde i orden, da det kan bide dig i røven på et senere tidspunkt.

Når man har givet dette en tanke, er det tid til at få styr på vedtægter. Vedtægter sørger blandt andet for at et generationsskifte kan lade sig gøre, samtidig med at det udtrykkelig viser hvem der har det sidste ord. Jeg har taget et kig på hvordan jeg synes vedtægter burde se ud, og hvorfor de er vigtige.

Det er i denne fase at man faktisk grundlægger klubben, da man skal holde en stiftende generalforsamling. En generalforsamling er i de fleste klubbers tilfælde, den øverste myndighed. I de fleste tilfælde kan i gøre det ved at holde et lille møde med de mennesker du ville have i bestyrelsen. Vi vender tilbage til dette senere.

Det kan dog være med til at skabe interesse om klubben, hvis det bliver annonceret at der bliver holdt en stiftende generalforsamling. Det kunne jo være at der fandtes en ildsjæl som gerne vil give en hjælpende hånd, eller en der kunne være interesseret i at arbejde inde for vores fag.

Navn og hjemsted

Det første du skal have med, synes jeg, er navnet på den klub som i vil grundlægge. Navnet skal være gennemtænkt da det kan skabe uro blandt både tilhængere og medlemmer i ledelsen, hvis man ville ændre det. Et godt navn er nemt og flydende, og er til at huske.

I samme paragraf har jeg også valgt at tage hjemsted med. I vores branche er et hjemsted ikke ‘normalt’, men det kan gavne jer rigtig meget i det lange løb. At have et hjemsted kan give jer mulighed for at søge økonomisk tilskud, tilskud til lokaler og meget mere.

Der er ikke mange klubber der har lokaler og anskaffer man sig disse, kan man lave en del aktiviteter både på landsplan og lokalt – Derudover kan man også skrive det på tjeklisten og stå stærkt, da få klubber har dette. Mulighederne er uendelige, noget vi vil komme ind på i en af de andre parter i denne serie. Når man skal vælge en kommune er det vigtigt at det er en kommune du kan forholde dig til. Dit klubnavn kan også være inspireret af din kommune.

For at tage et par eksempler så har vi Roskilde eSport, Silkeborg eSportsclub, Hillerød eSport. Uden at vide det med sikkerhed, så tror jeg ikke at Copenhagen Wolves har vedtægter – Så er du uenig i denne guide, ja, så behøver man ikke alt dette for at kunne have tilknytning til en kommune eller by.

Formål

Dette er den sjove del af dine vedtægter. Formålet med din klub kan være mange. På den ene side kan formålet med klubben at have et enkelt – Kun 5 spillere – inde under sig og derved nå toppen inde for en titel. Dette er nok den mest udbredte i Danmark, men jeg tror at mange tager fejl af hvad der skal ligges i dette for at åbne sit formål.

Den kan dog også være at hjælpe eSportsaktiviteter med at komme på benene i netop den kommune som du evt. skulle have valgt som dit hjemsted for klubben.

En af de mere spændende formål er at skabe en mulighed for at alle kan udøve de forskellige eSportstitler. Et sådan formål kan gøres på mange måder, og det er derfor vigtigt at i giver udtryk for hvordan formålet opnås; Skal i fokusere på jeres talentarbejde? Skal i fokusere på det sociale eller det seriøse? Hvordan vil i have at jeres faciliteter skal se ud? Hvad med bredden?

Valg til bestyrelsen og antal bestyrelsesmedlemmer

En bestyrelse er dem der står for den daglige drift af din klub. Er det kun dig der sidder i bestyrelsen skal dette komme til udtryk i dine vedtægter. Er der flere i bestyrelsen er det vigtigt at dirigere dem ind i forskellige roller, såsom formand, næstformand, kasserer og mere.

Der er oftest nogle krav fra de forskellige kommuner om hvad bestyrelsesmedlemmer skal kunne og overholde såfremt at i vil søge tilskud til diverse aktiviteter i gerne vil holde. Hvis du vil have at dine bestyrelsesmedlemmer skal komme på valg, sådan at dine medlemmer har mere indflydelse skal dette også fremstå i vedtægterne.

Ved at give dine medlemmer indflydelse på hvem der sidder i bestyrelsen, sikrer du også at din klub kan få et generationsskifte når du engang ikke har tid eller lyst til at drive klubben videre. Dette gør at vi om lang tid – Måske efter vores tid – har en traditionsrig klub som folk kan forholde sig til.

Husk evt. at beskrive den enkelte bestyrelsesposts opgave så godt som overhovedet muligt, så der ikke kommer misforståelser når det daglige arbejde skal løses.

Betingelser for medlemskab

Her er det vigtigt at beskrive hvad du har af krav og forventninger til dine medlemmer. Skal alle kunne optages som medlemmer, og i så fald – Hvordan skal optagelsen foregå?

Det vigtigste at nævne her er at medlemmerne er forpligtet til at acceptere vedtægterne i foreningen. Derudover kan er være regler i forbindelse af turneringer mm, som medlemmerne også skal kunne acceptere. Ved at indføre denne del i vedtægten sikrer du dig en undskyldning for at eksludere et medlem, hvis dette medlem skulle sætte din klub i dårligt lys på den ene eller den anden måde.

Hvis i er en klub der gør brug af kontingent skal dette også fastsættes. Ligeledes skal det fastsættes hvordan i håndtere et medlem der går som dårlig betaler, eller måske slet ikke har betalt i en længere periode. Er han et særligt talent er det måske vigtigt at i inkludere at der kan gives disposition for medlemskab.

Husk altid at vær realistisk med hvad i kan tilbyde og forlange i kontingent.

Det kan også være vigtigt i medlemskabet at nævne om hvorvidt medlemmer eller bestyrelse kommer til at hæfte personligt i tilfælde af gæld el. lignende.

Til slut er det vigtigt at forklare hvordan et medlem melder sig ud på en måde det ikke går ud over klubbens daglige drift. Oftest vil de fleste medlemmer gerne forlade den klub de har været en del af på gode vilkår, og det skal respekteres hvis et medlem på et tidspunkt siger stop, medmindre der er skrevet kontrakt mellem spiller og klub.

Generalforsamlingen

Generalforsamlingen er på en måde klubbens demokratiske organ. Det er vist mange gange at medlemmer gerne vil deltage i de største beslutninger. At holde en generalforsamling kan være til gavn for alle, da det også kan give et nyt syn på hvordan klubben den skal fungere.

Hvornår en generalforsamling skal afholdes kan variere – Det der oftest er blevet brugt er en gang om året. Når det skal annonceres kan man gøre det forskellige steder – medier og aviser som få eksempler. Det kan dog være dyrt for en klub at have en annonce printet i avisen, men frygt ej – I Danmark har vi flere eSportsmedier hvor en annoncering kan foregå.

Gaming.dk, Xplayn.com og Gamerguru.dk for bare at nævne tre. Derudover findes der League of Legends Danmark, eSport Danmark, Hearthstone Danmark på facebook som har et stort antal medlemmer hvor en annoncering kan være relevant.

Ligeledes kan i også her bestemme hvem der faktisk skal have stemmeret – Skal det være alle medlemmer, eller skal det kun være medlemmer der har været i din klub i et x antal tid? Skal der være aldersgrænse på stemmerettigheden? Til sidst kan det også beskrives om man skal møde personligt op til generalforsamlingen for at kunne stemme.

Tegningsret for foreningen

Her vælger du hvem der har tegningsretten for klubben – Skal det kun være dig, eller skal i være flere inde over en stor beslutning? Ved at have en tegningsret beskriver du hvem der har lov til at låne penge fra fx. banker, hvem der skal investere overskudspenge og meget mere.

Når du har alle dine vedtægter på plads, kan du nu begynde at søge om et CVR-nummer således at i kan blive en registreret klub. For at registrere dig som en klub skal i gå ind på dette link. Dette er gratis, og der er ingen gebyrer. Når du har tilmeldt dig via. Virk, vil i løbende få en mail med nummeret og et brev om hvad du nu har mulighed for at gøre.

CVR nummeret er også et krav hvis i går efter at få tilskud fra kommunen, økonomisk eller materielt. Har i tænkt jer at sætte spillere på kontrakt, og derved blive en arbejdsgiver, kræver dette også et CVR nummer. Langsigtet kan det også være en nødvendighed hvis i skulle ende med en indtægt på over 50.000.- kræver det også at være registreret.

Når CVR-nummeret er sikret, kan du nu få åbnet en konto i din lokale bank. Det kan være fornuftigt at spørge rundt omkring for at få det bedste tilbud, med de mindste gebyrer.

Der findes som sagt en masse informationer om dette allerede på nettet – Men du er nu klar til at gå i gang med det mest grundlæggende! Hold dig opdateret for en part 2, hvor vi vil gå skridtet videre og give bud på hvordan du kan skabe aktiviteter i din klub.

Tak for din tid!

 

 

About The Author

Redaktør

Far til to og så er jeg uddannet indenfor salg, marketing samt finans og arbejder til dagligt som sagsbehandler. Når skemaet tillader det bliver der spillet RPG eller Moba. Når internettet fejler bliver det også til lidt Warcraft 3 eller Age of Empires 2.

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.