WWE 2K16.
Jeg havde fornøjelsen af at anmelde WWE 2K15 sidste år. Et spil der på mange måder føltes halvhjertet og sparet, om end garanteret underholdning for fans af sporten, på trods af at være et skridt tilbage for serien. Min skepsis var altså til at tage og føle på, da jeg blev bedt om at anmelde dette nye skud på stammen.
WWE2K16 er ikke bare et bedre wrestling spil end sin forgænger, men et af de bedre kampspil på markedet, overhovedet. Bevares, man skal vende sig til at det hele går lidt langsommere end i andre spil som F.eks MMA serien UFC Undisputed og det kan være, endog meget frustrerende når man på 3 minut bliver kastet rundt i ringen, fordi man fejler samtlige reversal forsøg. Heldigvis forsvinder den frustration lynhurtigt, når man endelig får et velfortjent signature move igennem, og publikum går amok, til lyden af din modstanders hoved klaske mod ringgulvet.
Kampene i WWE 2K16 ser langt hen af vejen, flotte ud og forløber ganske problem frit. Desværre oplevede jeg det problematisk, når der var flere modstandere tæt på min wrestler at vælge mellem, det lykkedes mig aldrig at finde en effektiv måde, at ændre på, hvem min wrestler angreb. Det har resulteret i en del forbiere, uden dog at ødelægge fornøjelsen. Grafisk er det hele vældig flot at se på, min egen wrestler så knivskarp ud og ligeså gjorde næsten alle andre karakterer. De har heldigvis hævet niveauet betydeligt fra 2K15. Det manglede da også bare.
Det er med 2K16, som det er med de fleste spil, de er i reglen altid sjovere at spille sammen med andre, og 2K16 er ingen undtagelse. My Career er en glimrende solooplevelse, med alt hvad man efterhånden har lært at forventer at den slags spil, og lidt ekstra. alt fra udseende, til specielle tricks, til entré, bannere, manager og meget, meget mere. Man kan endda løbe ind og afbryde kampe for at få nogle slag ind på en rival, eller for at hjælpe en partner og på den måde, skabe sig venner og rivaler, og du får helt sikkert brug for venner.
Foruden My career, er der nærmest overvældende mange gamemodes, nogle vidt forskellige og andre som mindre men distinktive variationer af hinanden. Jeg havde fornøjelsen af at spille med en kammerat, og vi havde det aldrig sjovere i 2K16, end når vi spillede Extreme Tag-Team. Det er overordentligt tilfredsstillende at redde sin kammerat fra pin-out i sidste øjeblik, og vende hvad der lignede et sikkert nederlag til en hårdt vunden men velfortjent sejr, til tonerne af et ualmindeligt vel sammensat soundtrack med sprøde beats fra stjerner som bla Yelawolf, Billy Idol og Kid Ink.
Alt i alt er 2K16 en milevidt længere fremme end sidste års, ærligt talt, skuffende udgivelse. Man kan ikke komme uden om spillets relativt langsomme flow, men det er nu engang et vilkår for seriens holden i virkeligheden og kun et problem for folk som forventer andet. blev det mig pålagt at beskrive 2K16 som et kyllingelår fra grillen, vil tillade mig at sige” teknisk godt forberedt og med masser af smag og godt med kød på benet”