Infinite Crisis har længe ladet deres spillere vente i både den lukkede og åbne beta, og nu siger de allerede farvel til spillerne.
Efter lidt over et års ventetid i beta, udkom Infinite Crisis for bare to måneder siden og nu har folkene bag spillet allerede gjort klar til at sige farvel til deres spillere. I sidste uge stoppede alle udviklere med deres arbejde på projektet. Infinite Crisis lukker den 14. august men vil være tilgængeligt via Steam indtil da.
Spillet er sådan set gennemført nok og underholdene at spille, specielt hvis man holder lidt af forskellige superhelte er Infinite Crisis et hit. Men i takt med at der kommer flere udbydere med deres version af MOBA må der selvfølgelig falde et par stykker fra hen af vejen.
Hvis du er blandt dem som har investeret i enten “The Starter Pack” eller “The Elite Pack” kan du følge linket her og ansøge om at få refunderet beløbet. Den fremgår ikke om man kan stadig kan få sine penge tilbage efter at Infinite Crisis lukker ned, men hvorfor tage chancen.