Borderlands The Pre-sequel
Borderlands The Pre-Sequel har sin forventede udgivelsesdato 14. oktober og kronologisk set udspiller handlingen sig mellem Borderlands 1 og 2. Vi følger i spillet Handsome Jack og hans udvikling fra at være en ’good guy’ til den mildest talt psykotiske skurk som vi kender ham. Det er 2K og Gearbox Software’s intention at vise hvordan Jack på trods af sine gode intentioner kom på afveje. Man skal lede længe for at finde nogen som sympatiserer med Jack’s handlinger i BL2, alligevel bliver det interessant at se hvad der er gået forud, The Pre-Sequel kommer ikke til at handle om hvem Jack er men snarere hvorfor han er som han er.
Har man spillet de to tidligere Borderlands spil, vil man kunne nikke genkendende til meget af det som The Pre-Sequel har at byde på. Det er stadig FPS, grafikken er stadig cel-shaded og der er stadig alle de våben man overhovedet kan drømme om, men i denne omgang vil vi lade det gamle være og i stedet kigge mere på nogle af de nye tilføjelser, for foruden 4 nye spillebare karakterer er der to nye våben typer, og så foregår spillet i øvrigt på månen!
Claptrap The Fragtrap.
Det er ikke meget som endnu er afsløret omkring Claptrap, men én ting er sikkert, og det er at det er den selvsamme Claptrap CL4p-TP model, som har fulgt os gennem de to tidligere spil. Der vides endnu ikke meget om hvilken rolle han kommer til at spille når kuglerne flyver og ’bad guys’ sværmer ind fra alle sider, men har tilnavnet Fragtrap nogen som helst betydning, må det have mere at gøre med nogle hidsige våben og en in-your-face attitude og mindre at gøre med en support rolle. Jeg ved i hvert fald godt hvilken karakter jeg starter mit første spil med.
Athena The Gladiator.
Ligesom de andre 4 spilbare karakterer kendes Athena også fra de tidligere spil, Hun blev første gang præsenteret i udvidelsen “The Secret Armory Of General Knoxx” til det originale Borderlands, og har man ventet med spænding på en mulighed for selv at få lov til at sparke røv med denne hidsige madame, byder chancen sig nu. Hendes størrelse til trods er hun 2k’s bud på spillets Tank-Class, hendes Action Skill er således også et skjold som, naturligvis, bruges defensivt, men kan, med en smule snilde, ligeledes bruges offensivt. Når man har blokeret en given mængden skade med skjoldet, kan det med fordel kastes i ansigtet på et par fjender der har fortjent det.
Wilhelm The Enforcer.
Wilhelm optrådte i Borderlands 2 som en af de første bosser man havde æren af at skyde i stykker, Kan du alligevel ikke genkende ham, er du undskyldt, for han ligner mildest talt ikke sig selv. Wilhelm var i Borderlands 2 mere maskine end han var menneske, og det bliver interessant at følger hans udvikling fra mand til cyborg i løbet af The Pre-Sequel. Forlydende er, at han ændre udseende i takt med at man investere point i diverse opgraderinger, det har ellers aldrig i de andre spil haft indflydelse på hvordan karaktererne så ud. Wilhelms Action Skill kaldes Wolf And Saint og når det aktiveres tilkalder man 2 droner som henholdsvis skader fjenden og holder Wilhelm i live ved at øge hastigheden som hans skjold gendannes ved.
Nisha The Lawbringer.
Foruden at være den sidste karakter som introduceres her, er det også hende vi ved mindst om. Vi ved at hun er kærester med Handsome Jack, men endnu intet om hvordan hun kommer til at spille.
Månen
At spillet foregår på månen, betyder at der er to ting man ikke umiddelbart kan se bort fra. Lav tyngdekræft og ingen ilt. Begge dele har 2K og Gearbox Software implementeret i spillets gameplay. Det betyder at man, når man ikke befinder sig i en bygning men render rundt på månens overflade kan hoppe betydeligt højere og længere end normalt, det åbner op for nogle taktiske muligheder, som fjenden naturligvis også vil benytte sig af. Kan man for eksempel finde et udsigtspunkt højt oppe og snipe fjenderne én efter én, kan man overraske en gruppe fjender ved at hoppe over og bag dem, eller kan man finde en smutvej derover, ved at hoppe op og rundt. essensen af det bliver at gameplay og kampe ikke længere kun udspiller sig vertikalt, men i ligeså høj grad horisontalt og jeg glæder mig personligt til at se fjenderne svæve af sted ud i det tomme rum, efter et par velplaceret granatkast. Den anden vigtige ting, ingen ilt, betyder at når spilleren bevæger sig udenfor har karakteren en begrænset mængde ilt til rådighed. Ilt-måleren tikker langsomt men sikkert mod nul og vil man hjælpe den på vej kan man benytte sit iltudstyr som jetpack. Skulle uheldet være ude og løber man tør for ilt er der heldigvis stationer spredt omkring som du kan tanke ved. 2K har udtalt at det faktum at spillet foregår på månen, ikke bør være en hindring for spilleren, og det gør sig især gældende når det kommer til iltmangel. Selvom mængden af ilt altid bør være en faktor er det ikke slut med det samme når man løber tør, og det vil sjældent være den direkte årsag til at man dør, man skal således ikke være bange for at benytte sig af sin jetpack, og bruge ilt på at udforske nye områder.
To Nye Våbentyper
Vi ved ikke meget om de nye våbentyper Borderlands introducere men vi ved at det er Laser og Cryo (fryse) våben. Indtil videre er Cryo umiddelbart det mest interessante med evnen til at fryse fjender i klumpe af is, hvorefter et velplaceret slag kan knuse en bad guy i mange, meget mindre stykker, køligt.