Vector Strike – FPS med taktik og strategi

Et nyt actionspækket spil er på vej til PC og har potentiale til at blive en game changer inden for esport. Med præcist, fysikbaseret gameplay og et avanceret rollback netcode system, der minder om det der bruges i fighting spil, leverer Vector Strike en intens 4v4 FPS sportsoplevelse i højt tempo.

Vector Strike er et passioneret projekt udviklet af Chamo Games, en svensk spilstudie grundlagt af erfarne udviklere, der tidligere har arbejdet på storspil som Valorant, Call of Duty Modern Warfare 2, The Division, League of Legends, Hitman, Avatar og Cyberpunk 2077. Spillet kombinerer first person perspektiv med sportsaction på en helt ny måde – et spil, der bør være på enhver gaming entusiasts Steam ønskeliste.

Visionen: At omdefinere esport

“Vector Strike er skabt for at hylde strategi og hurting tænkning. Vi bygger noget der er sjovt at spille og spændende at se på, med målet om at blive en førende digital sport. Måske endda en dag en del af OL. Esport er populært blandt unge, og vi tror, at Vector Strikes kombination af lettilgængeligt gameplay og høj skill ceiling vil appellere til dette publikum. Jeg glæder mig til at byde spillere velkommen under Next Fest.” – Zoher Toutanji, CEO.

En ny type FPS: Præcision, fysik og et ægte skill test

“Vector Strike er en ny slags FPS. Jeg har haft privilegiet at arbejde på både Call of Duty og Valorant, og vi er stolte af at skabe et spil, der ikke handler om at eliminere fjender, men om ren færdighed. I Vector Strike kan du forvente et præcist FPS, hvor hver projektil tæller, et spil, hvor du kan vise dine evner og skabe spektakulære øjeblikke. Vores rollback netcode sikrer en superflydende multiplayer oplevelse, mens vores skræddersyede physics engine er ekstremt forudsigelig, så du kan lære, træne og blive bedre hele tiden.” – Roberto Schiavulli, Chief Creative Officer

Skabt med og for spillere

“Vi gik sammen som et udviklingsteam med ét mål – at skabe noget særligt for vores spillere og bygge det sammen med dem. Det er fantastisk at lancere Vector Strike, et spil hvor spillernes feedback betyder noget, og hvor oplevelsen konstant forbedres. Vores højeste prioritet er at sikre, at vores community føler sig hørt, respekteret og værdsat. Så deltag i Steam Next Fest og spil med os!” – Stephanie Pecaoco, Executive Producer

Vector Strikes Key Features

  • Unik kombination af FPS og sport – FPS shooters er fantastiske, men de har altid handlet om line of sight og hvor hurtigt du kan klikke på din venstre musetast. I Vector Strike vil du opleve de velkendte kontroller i en helt ny setting, hvor præcision, positionering er afgørende for sejren.
  • Hurtig 4v4 multiplayer action – Konkurrér solo eller saml dit hold og forbered jer på en intens 4v4-match. Vælg din karakter, lær at mestre deres evner, og herefter handler det om at overliste dine modstandere med skarp strategi, taktisk overblik og naturligvis ren skydefærdighed.
  • Dyb indlæringskurve – Let at gå til, men en udfordring at mestre. Vector Strike tilføjer et nyt lag af konkurrence for spillere, der vil dominere på banen. Spillet er designet med et uendeligt skill ceiling – finder du en ny måde at vinde på, må alle andre lære og tilpasse sig.
  • Communitydrevet udvikling – Vi ønsker, at dette spil vokser med spillerne. Vi vil bygge features, der betyder noget og gør en reel forskel for spiloplevelsen. Derfor lancerer vi i Early Access, så vi kan udvikle spillet i tæt samarbejde med vores community.

Hvorfor vente? Sæt Vector Strike på din Steam wishlist nu.

En gratis demo af Vector Strike bliver tilgængelig for alle den 24. februar under Steam Next Fest – gå ikke glip af chancen for at prøve det.