PES 2015 – anmeldelse

Pro Evolution Soccer 2015 er uden tvivl den bedste tilføjelse til serien i årevis og udviklerens hårde arbejde, på at rette nogle af de fejl som tidligere har plaget serien, og i forlængelse af det, vinde de fans tilbage som igennem de senere år er blevet tabt til FIFA, har været godt investeret. PES 2015 er en fremragende fodboldsoplevelse med fokus på strategisk spil og en metodologisk tilgang til sporten, og selvom jeg vil anmelde PES for det, det er og undgå for mange sammenlignelser  med FIFA er det her den store gameplaymæssige forskel skal findes mellem de to giganter.

Det første man rammes af når man starter spillet er de overskuelige men på samme tid kedelige menuer, heldigvis er det ikke symptomatisk for resten af oplevelsen, og man lære hurtigt at ignorere det og i stedet sætte pris på anvendeligheden ved designet. De fleste spillere vil være tilbøjelige til at ligge ud med at lave deres egen in-game figur så de selv kan deltage i kampene, og her er muligheden for at gå i detaljer overvældende, man kan ændre på så mange variabler, hvad angår f.eks øjnenes bredde, halsens længde, pandens højde og meget mere, således kan man genskabe sig selv i minutiøs detalje, hvis man da ellers har tid og tålmodighed. Mængden af valgmuligheder bære over til kampene, hvor Konami skal have ros for at tilbyde en så dyb og gennemarbejdet taktisk dimension. Der er ikke så få ting som kan justeres alt efter hvordan kampen skrider frem. Er mit hold foran 1-0 men har problemer med at holde føringen kan det virke som en åbenlys god idé at fokusere på forsvar, men hvilken slags forsvar, hvor mange spillere skal der sættes af til det og hvor aggressive/defensive skal de være i forsvaret, det spiller alt sammen ind og ændre fundamentalt den måde kampen forløber på. Nogle justeringer i kampplanen er overordnede og føre til tydelige ændringer i kampens flow, andre er mere elegante og subtile, men det føles aldrig som spildt tid at gå i dybden med det.

maxresdefault PES2015_KONAMIStadium_overlook_1404378154

Er man mindre interesseret i micro-managment og mere interesseret i at fordybe sig i selve akten at spille bold kan man heldigvis langt hen af vejen, og på de lavere sværhedsgrader se bort fra den del af spillet. Kampe kan vindes og være ligeså underholdende uden nogensinde at foretage så meget som en udskiftning, men der er ting man hurtigt lære. det er f.eks sjældent at man bliver belønnet med et mål hvis man prøver at drible sig fra midten af og ned til modstanderens del for at scorel, simpelthen fordi computeren er forbandet god til at stikke dig en kæp i hjulet og spolerer din plan. PES handler om at tage sig god tid, og se mulighederne når de byder sig. Det er en langsommere tilgang til genren, men når man vinder en kamp er fornemmelsen af sejr er større og sødere end i noget andet sportsspil jeg kan huske, simpelthen fordi det virkelig føles som om man har udspillet sin modstander og ikke bare scoret nogle heldige mål på risikabelt spil. Man vinder ganske enkelt ikke på held her. Sejrens sødme forstærkes yderligere af følelsen af at være i komplet kontrol over sin spiller, hvad enten det handler om afleveringer, skud på mål eller driblinger fungere det flydende, og man har kun sig selv at takke eller kritisere når kampen fløjtes af.

PES er en fornøjelse af spille og ovenpå sidste års tvivlsomme udgivelse er det rart at se, Konami gøre en ekstra indsats og give fans af serien noget at være stolte af, desværre er det bare ikke alt ved spillet som umiddelbart afspejler den indsats. Vi har tidligere snakket om spillets menuer, men kommentatorerne er i lige så høj grad kedelige og uinspirerende og deres måde at kommentere kampene på stærkt begrænsede, sætninger vil således gå igen og der går ikke længe før man har memoreret mange af dem udenad. Det er en skam og noget der burde have været gjort bedre, kommentatorens bemærkninger og afvikling af kampene kan være et stort plus og gøre selv kedelige kampe en smule interessante hvis det gøres godt, desværre er det ikke tilfældet her.

at PES ikke har de samme rettigheder til spillere og deres klubber har altid været en hæmsko ved serien, specielt fordi en stor del af et spil som FIFA er at spille som sit ynglingshold, med sine ynglingsspillere og tvære sine ærkerivaler ud. Jeg har dog valgt ikke at lade det trække ned i min anmeldelse her, for det er et præmis som fans af serien efterhånden har vænnet sig til, og PES har trods alt visse licensaftaler i hus, således at det ikke er alle klubber og spillere de har måtte erstatte med imaginære hold.

alt i alt er PES det fodboldspil som fans af serien har fortjent, det er sjovt, udfordrende, og der er rigeligt at gå i dybden med. Et fremragende første indtog på denne generations konsoller for serien.

 

 

Positivt.
Fuldstændig styring over sin spiller.
God taktisk dimension.
Dybdegående character creation
Negativt.
Kedelig kommentatorer.
uinspirerende menuer.
3.5