Når man bliver pålagt at anmelde et spil så ambitiøst og omfattende som Fallout 4, kan det være svært at finde et sted at starte. Helt overordnet kan det dog siges at, Fallout 4 er en absolut stjerne blandt tidens RPG’er og det siger ikke så lidt i en tid med spil som The Witcher og Dragon Age Inquisition. Lad os med anmeldelsen her, for overskuelighedens skyld, starte ved det generelle og arbejde os videre til det specifikke, det som man i det akademiske miljø vil kalde deduktion.
Verdenen
Verdenen i Fallout 4 er imponerende, om end ikke specielt farverig. Alt er trods alt lidt gråt, lidt brunt og lidt dystert, en konsekvens af at der 200 år tidligere udbrød omfattende og altødelæggende atomkrig. Vores helt starter sit eventyr, meget i samme stil som han gjorde det i Fallout 3. efter en kort introduktion, åbnes døren til Vault 111 og det står dig frit for at spankulerer ud og finde dine egne eventyr.
Grafisk når Fallout 4 aldrig at komme på niveau med f.eks The Witcher 3: Wild Hunt’s enormt flotte verden, med træer som rusker i blæsten og græs som bølger i vinden. Ikke desto mindre er Fallout 4 et flot spil, med en verden som man har lyst til at begive sig ud i og opleve, og det er i virkeligheden det vigtigste, for selvom den måske ikke er helt så flot, finder jeg den uendeligt mere interessant end verdenen i The Witcher 3: Wild Hunt, uden dog at sige noget ondt overhovedet, om The Witcher.
Jeg spillede på sværhedsgraden hard og jeg vil foreslå andre at gøre det samme. Den ekstra udfordringer tvang mig til at tage mine omgivelser alvorligt, ofte havde jeg ikke fuldt liv og måske heller ikke så mange skud i magasinet, som jeg gerne ville have haft. Det betød at hver gang jeg vovede mig ind i en nedlagt bygning, af den ene eller den anden art, var det ligedele spændende og nervepirrende hvad jeg fandt derinde. Sværhedsgraden resulterede i en ekstra, kærkommen dimension og tvinger til fordybelse i en verden med fjender og farere, som ellers hurtigt får skudt dig død, eller på anden måde taget livet fra dig.
Frihed
Ligesom sine forgængere er Fallout 4 helt åbent fra starten af. Der er, traditionen tro, en rød tråd gennem spillet og en hovedmission at løse, men det er svært ikke at bliver distraheret og vildledt på vejen. Hvor end man drejer sig er der folk som vil dig det ondt, folk som skal bruge en hånd, eller lokaliteter som råber til himmelen om at blive gennemsøgt for alt nyttigt og brugbart, hvem ved, måske man falder over et super hemmeligt våben, et nyt stykke vildt armor eller noget helt tredje men mindst ligeså hæsblæsende, i Fallout kan alt ske.
Selvom mængden af frihed ikke er noget nyt i genren, er det alligevel sjældent at finde et spil, som i den grad opfordrer til egenhændig udforskning. Det kan være svært at sætte fingeren på, men ligesom de færreste nogensinde så slutningen på Skyrim, fordi udforskning på egen hånd tog teten, er der noget over Fallout 4 som på samme måde kalder på eventyrlystne sjæle der ikke blot følger en missions markør, men selv tør drage ud.
Foruden den åbne verden, er der selvfølgelig også frihed til at forme sin karakter som man har lyst. Det starter med en grundlæggende robust karakterbygger, og i takt med at man klare nogle quests, skyder nogle bad guys og super mutants, stiger man i level og vælger selv hvor man vil investerer sine points. Skal du være slemt god til at lange skade over disken med knojern og andre håndkamps våben, eller er du typen som på afstand vil skade stort med din hjemmelavede enkelt-skuds riffel.
Selvgjort er velgjort
Inden man er kommet ret langt i spillet, bliver man præsenteret for, i mangel af bedre ord, Creative mode. Det går i alt sin enkelthed ud på at bygge små og større bosættelser op, så folk kan flytte til og leve et nogenlunde liv i ødemarken. Mulighederne må være noget nær uendelige og der er ekstremt potentiale for at give alle bosættelserne sit eget præg, der skal søgers for mad, husly, sovepladser, strøm, vand, beskyttelse og så må det hele selvfølgelig gerne se lidt flot ud. Undertiden bliver bosættelserne angrebet hvorfor et godt forsvarsværn ikke bør undervurderes, hvis man vil gøre sig forhåbninger om at byen skal klarer sig.
snart sagt alt, hvad man finder spredt rundt omkring i verdenen, askebæger, spejle, en hammer, radioer og skraldespande kan samles op og bruges som ressourcer og det slutter selvfølgelig ikke bare ved bosættelserne. Spredt omkring i Fallout 4 finder man arbejdsbænke som tillader vidtrækkende modifikationer af våben og armor. Det er en umiddelbar genial tilføjelse til Fallout 4 som gør mit arsenal af seriøst dødbringende våben og mit super sprøde power armor, en smule mere personligt og kært.
venner og slæng
Hvorvidt du vil rejse alene, eller med en trofast følgesvend er naturligvis op til dig. Jeg vil ikke fraråde det da to sæt guns er betydeligt bedre end ét. Det hjælper også på det, at der er flere at vælge mellem, vi har alle set Dogmeat menneskets bedste ven fra spillet trailer. En anden er Codsworth, min robot butler og personlige ynglings. en kær ven, gentleman og nærkampsspecialist så det batter. Hvis ikke han kan få fjenden ned med nakken ved brug af sine roterende savklinger gør han forsøget med sin flammekaster. Resultatet er som regel det samme, en håndfuld bad guys mindre og en selvfed one-liner fra Codsworth – fremragende.
Hvordan du agerer i verdenen har betydning for hvad dine følgere synes om dig. Codsworth, som den gentleman han nu engang er, brød sig ikke om at jeg samlede skrald op fra gaden, men satte pris på mine evner udi syning da jeg lavede et på ekstra lommer i mit armor, så jeg kunne bære rundt på flere ting. Hvad folk bryder sig om er forskelligt, men som udgangspunkt kommer man langt ved at opfører sig ordentligt.
Det er også interessant fra tid til anden, at stoppe op og snakke med dine trofaste følgere. Spørge ind til jeres indbyrdes forhold eller høre om de har noget interessant at sige om jeres situation eller området i befinder jer i. Det hjælper igen på indlevelsen og til sidst var Codsworth og jeg selv blevet endog rigtig gode venner og svært glade for hinanden.
Hvad fungere mindre godt
Fallout 4 er langt hen af vejen, et enormt vellykket foretagende. Det betyder imidlertid ikke at det er fejlfrit. Der er nogle grafisk bøvser og fra tid til anden, når jeg er færdig med at snakke med en butiksejer fokuserer kameraet på min karakter, uden at der bliver sagt noget, længe nok til at det bliver lidt akavet. det virker på mig som om der er noget dialog som enten mangler, eller ikke bliver rigtigt afspillet. Spillet synes jeg, lider også under lange loading tider. Det er naturligvis ikke en deal breaker, men værd at nævne ikke desto mindre.
I min optik er det største problem dog ikke en linje med manglende dialog en grafisk forbier, eller sporadisk lang loading. Nej langt den værste “fejl” er spillets soundtrack. Fallout 3 havde et fremragende soundtrack, så glad var jeg for det, at jeg endda oprettede en spilleliste på Spotify med sangene. Når Fallout 4 skuffer, er det ikke fordi spillet mangler et godt soundtrack, det er bare det samme soundtrack som vi blev præsenteret for i Fallout 3. Jeg tror måske der er tilføjet en ny sang eller tre. Når det så er sagt, passer soundtracket selvfølgelig ligeså godt til Fallout 4 som til Fallout 3 men når et nyt soundtrack var én af de ting jeg så frem til, er det svært ikke at blive lidt lang i ansigtet og hænge med mulen.
Konklusion
Har man tidligere spillet et Bethesda spil, ved man har de har forstand på at skabe store indbydende og levende verdener. Dog uden at nogen af dem, nogensinde har været fejlfrie og Fallout 4 er ingen undtagelse. Det skal nu ikke afholde mig fra at rose alle som har haft en finger med i spillet, som man siger, for et job fantastisk godt klaret. Forventningerne til spillet har været tårnhøje og alligevel formår Bethesda at leverer et produkt uden sidestykke. Den måde spillet drager mig ind på og fører mig videre, altid i søgen efter noget nyt og uopdaget er exceptionel. Jeg har i forbindelse med min anmeldelse af Fallout 4, i sagens natur investeret en del timer, og jeg kan sige med sikkerhed at jeg endnu ikke kan se enden på mit eventyr.
Bethesda tager alt hvad de har lært fra tidligere spil, alt hvad der har været populært i deres tidligere spil og bygger videre. ligesom Fallout 3 i sin tid hævede baren for hvad man med rette kunne forvente af et rollespil, ligesom Skyrim efterfølgende igen hævede baren for hvad man kan forvente af et rollespil, ligeså hæver Fallout 4 nu baren. Fallout 4 er, som jeg ser det, en ubetinget succes.