Pro Evolution Soccer(PES) og FIFA har i årtier forsøgt, med punktlighed og snilde, at lave det fodboldspil som kunne tiltrække flest spillere verden over.
Gameplay:
Spilleoplevelsen i PES er til trods for at spillet rent grafisk ligner FIFA en helt anden oplevelse. Spillet føles meget mere flydende og det er et hurtigere spil hvor for eksempel dine fejl bliver straffet ekstra hårdt. Man kan ikke bare forvente at målmanden eller forsvaret redder dig. Kommer modstanderen forbi dig, er du lige så ilde stedt i PES som man ville være i virkeligheden. Som offensivspiller har man mange flere muligheder for at gøre brug af frispark, straffespark og hjørnespark som måder at score på. Man har flere muligheder for at fin-tune sparkene på så man får mest mulig ud af en potentiel farlig situation.
PES er tilbage med deres nyeste fodboldspil. Det der bliver fremhævet er de ting som de konkurrerer med FIFA om at være bedst i, og som jeg vil komme tilbage til senere. Iøjnefaldende er det dog fortsat at PES mangler hold-licenser og det har længe været sådan, og kommer formentlig til at være sådan længe endnu, da jeg ikke kan forestille mig at FIFA slipper dem.
Det er seriens 20-års jubilæum, og spillet har i forhold til dets forgængere som var sakket seriøst bagud, fået en overhaling af dimensioner. Grafikken har aldrig været bedre i PES og den står nu side om side med FIFA. PES har en inkarneret fanskare som i mange år har foretrukket PES fremfor FIFA men 2015 versionen af PES har fået på puklen for at være for meget det samme som den tidligere version. Derfor er det til glæde for mange fans at PES er blevet redesignet og har kunnet indhente FIFA.
Hele spilleoplevelsen i det nye PES er gennemtænkt og musikken underbygger den stemning som man gerne vil sætte med spillet.
Oveni dette er det kun i PES at du kan spille de officielle Europa og Champions League’s.
UEFA EURO DLC:
Det der overrasker mig mest ved den DLC som PES tilbyder en, her et stykke tid efter udgivelsen af selve spillet (Gratis for ejere af spillet) er hvor glat det kører. Man må som producent af et fodboldspil stræbe efter at genskabe følelsen af at man spiller fodbold, og det er PES altså meget tættere på end FIFA. Med Dualshock 4 controlleren føles det som om du har kontrollen over alle aspekter af spillet, og ikke kun spilningerne og skuddene.
Konklusion:
Alt i alt er det en fantastisk flot spil. Det er flydende og man føler man har kontrollen over hele spillet fremfor over brudstykker. Skulle jeg vælge ville jeg tage elementer fra begge spil og blande dem sammen for at få den version som jeg ville være gladest for at spille. Men PES er et fantastisk spil, og når der kommer en lovet opdatering til UEFA EURO DLC’en som indeholder de manglende licenser så bliver det et fantastisk og autentisk spil.