Er du typen som sætter en ære i at klare alle dine spil 100%? Engagerer du dig, og går ikke videre med det næste spil i rækken før du har oplevet absolut alt hvad spillet har at byde på, vil du temmelig sikkert møde din overmand, så at sige, med udgivelsen af No Mans Sky. Præcis hvad No Mans Sky kommer til at handle om er endnu svært at sige, men med et løfte om “an infinite procedurally generated universe” (dvs at alt omkring dig skabes i takt med at spillet skrider frem, og en absolut minimal del af spillet er forudprogrammeret.) er det helt sikkert værd at kaste et blik på. Udvikleren Hello Games, også kendt for indie hittet Joe Danger, påstår at spillet er i stand til at skabe op til “18 quintillion possible planets” det er altså et ettal efterfulgt af 27 nuller, et fuldstændig svimlende højt antal. Således vil det i sagens natur ikke være muligt for et enkelt menneske at opleve bare en procent del af alt hvad der er at se i No Mans Sky.
Det har fra starten været udviklerens ambition at skabe så stort et univers som overhovedet muligt, og man må sige at det er lykkedes. Præcis hvad spillet overordnet kommer til at handle om er svært at sige, men en stor del af spillet kommer tilsyneladende til at gå med at opdage og udforske planter i håbet om at finde ressourcer som senere kan bruges på opgraderinger, til både din karakter og dit rumskib.
Multiplayer er oplagt i et spil så enormt og frit som dette, og alligevel har Hello Games valgt at gøre det til en overvejende singleplayer oplevelse, dog med begrænset multiplayer funktionalitet som der desværre ikke foreligge megen information om endnu, men én af måderne spillere kan interagere med hinanden er ved at dele information om fundne planter så man i fællesskab kan kortlægge det absolut enorme univers. Der har også været snak om at multiplayer kommer til at fungere som i Souls spillene, (Demon’ s Souls og Dark Souls 1 +2) altså at man hovedsageligt spiller alene, men med mulighed for at hente andre spillere ind i ens eget univers, såkaldt phasing.
No Mans Sky er sat til udgivelse i 2015 og i første omgang som et Playstation 4 eksklusiv.
Men i stedet for bare at læse om det, så check videoen ud og se for dig selv.
Spørgsmål og kommentarer er som altid velkommen. God fornøjelse.