Assassins Creed Syndicate

Det nyeste Assassins Creed Syndicate har, måske ikke overraskende, sin udgivelse hen imod slutningen af året. Går alt efter planen ender spillet på gaden 23 Oktober, under navnet Syndicate.

Syndicate tager spilleren tilbage til et viktoriansk London i 1868 da industrialiseringen for alvor tog fat. Alt skulle moderniseres, mekaniseres, drives af kul og damp, og en fattig mands liv var ikke mere værd, end hvad han med sved på panden og mørbanket krop kunne arbejde sig til, under horrible vilkår og ikke så sjældent med livet som indsats. Omvæltningerne i denne periode, udviklingen af industri og infrastruktur betod fremkomsten af nye livsformer, traditionerne var i opbrud og bønder søgte mod byen for at arbejde på fabrikker, i håbet om at tjene nok til både at klare sig selv, men også sende lidt tilbage til den hårdt trængte familie derhjemme. Alt var dog ikke lige dårligt for alle, i takt med at fattigdom, sygdom, og høj børnedødelighed skyllede ind over de fattigste områder af byen, ja sågar landet, skummede entreprenører, iværksættere, rige familier og kyniske forretningsdrivende fløden. Det absurde i de velhavendes pomp og pragt kontra levestandarden for underklassen ville i dag have stukket de fleste af os i øjnene og sjælen, og kun de mest påståelige kapitalister, ville have været i stand til at vende hovedet den anden vej.

ACS-media-SS-4-big_202195Du påtager dig rollen som Jacob Frye og hans tvillingesøster Evie, begge Assassins og begge efter Templar hemmeligheder. Det lader ikke til at man frit kan skifte imellem de to karakterer, nærmere lader det til at visse missioner er forbeholdt Jacob, der beskrives som den frembrusende af de to, og andre missioner forbeholdt Evie, der beskrives som den taktiske. Dikotomien overrasker ikke, som så meget andet i Assassins Creed serien, holder man sig til tried & true formularer uden at overraske, vove eller tage alt for mange chancer, det angår, ikke kun, men i særdeleshed, også seriens pro- og antagonister.

I klippet ses kun Jacob i action, om end Evie også får lidt screen time. Jacob gør kort process af den ene bad guy efter den anden, og til min egen personlige glæde, lader det til at Jacob, i modsætning til Unity’s Arno, vil være i stand til at formå mere end en sørgelig 3-hit combo. Jeg havde ét alt overskyggende problem med sidste års Assassins Creed Unity, kampene, jeg er aldrig kommet mig over hvor dårligt og upoleret kampsystemet er i Unity. Input-lag, Hitbox detection, haltende angrebs animationer, var alle sammen ting (nogle af de ting) der i stor stil plagede Unity’s kampe. heldigvis lader det til at Syndicate gør sig umage for at rette op på sidste års misser og introducere et kampsystem der unægteligt virker mere flydende, mere intuitivt, og langt mere tilfredsstillende.

ACS-media-SS-3-big_202193

Den helt store overraskelse kom med annonceringen af at Syndicate, for så vidt vides, vil være en single-player oplevelse udelukkende.

“”This game will be single-player …we want to spend all our time on making sure the single-player is excellent. And it’s coming along extremely well.”

Sådan sagde i hvert fald Ubisoft CEO Yves Guillemot, da han blev spurgt om eventuelle multiplayer funktioner. Han understregede dog samtidig at Serien bestemt ikke er færdig med multiplayer, dog blot at Syndicate ikke kommer til at indeholde en mulighed for jolly co-operation. Hvad enten man ser det som godt nyt eller dårligt nyt, afhænger i høj grad af personlige præferencer, men betyder forhåbentligt en, i meget højere grad, poleret single-player oplevelse, der kan sidesættes hvad vi tidligere har set i seriens levetid.

Hvad vi ser i videoen er et pre-alpha footage, og kan forklare at Npc’erne virker en smule haltende i både intelligens og situationsfornemmelse, og de små udsving vi ser i kavliteten af animationerne. Jeg må imidlertid undres, med kun 5 måneder udviklingstid tilbag, forudsat at de holders deres udgivelse 23 Oktober (mon dog ikke de gør, det er trods alt op mod julen, og et potentielt salg de næppe vil lade gå deres næse forbi) og det eneste de har at vise er er PRE-alpha. Det vil sige, inden for de næste 5 måneder skal spillet bevæge sig fra en Pre-alpha state, til Alpha, til beta (hvor der testes for- og rettes fundne fejl, mangler og bugs) til en udgivelse 23 October.

ACS-media-SS-2-big_202191

Såfremt det passer at de vi så, virkelig er pre-alpha, kan der, efter mit hoved, ske 2 ting.
1) spillet forsinkes et halvt år, og tiden bruges på at gøre spillet færdig og finpudse det.
2) spillet holder sin oprindelige udgivelsesdato, og ender som sidste års Unity, plaget af fejl.

jeg er selv forsigtigt optimistisk, jeg håber på et fremragende spil og jeg håber at eksklusionen af multiplayer, kan give udvikleren den tid, og tillade dem den nødvendige fokus der skal til for at skabe et Assassins Creed spil som i sandhed er serien værdig.