Månedens gamergirl #5 er nu endelig klar – og her skal i hilse på Nanna Fischer Topp. En ekstremt dedikeret gamer, som oven i sin gaming, både streamer, og ejer en virksomhed med sin mand, hvor de afholder e-sports tuneringer i Hearthstone. I dette interview, får vi et bredt indblik i, at man godt kan spille mange forskellige spil.
Hvor gammel er du, og hvornår begyndte dit liv med gaming?
Jeg er 27 år gammel, og jeg begyndte mit liv med gaming, fra en alder jeg faktisk ikke kan huske. Det var nok fra da jeg gik i 4.-5. klasse – så jeg har godt nok gamet i lang tid.
Hvilke spil spiller du, og hvorfor?
Lige pt. spiller jeg meget Overwatch – Til trods for, at jeg ikke normalt spiller FPS, synes jeg at Overwatch er underholdene, og får adrenalinen til at pumpe. Jeg blev fanget af de mange forskellige helte man kan spille – der er en helt til hver en type spiller. Jeg rammer fx ikke så godt, så jeg bruger Bastion meget, for han har vildt mange skud han fyrer af på kort tid, og så det er bare at skyde i en retning, og håbe på at ramme. Jeg elsker simpelthen at sidde skjult et sted og snipe en masse modstandere. Jeg spiller også meget World of Warcraft – dog mest pga. Loren (historien), og de hyggelige quests. Desuden er det et fantastisk spil, hvor jeg kan være socialt aktiv – og jeg har også haft 2 guilds oppe at køre på forskellige servers. Jeg kan også godt lide elementerne med at man selv kan bestemme om man vil rende rundt selv, eller spille mod andre spillere. Jeg elsker at udforske ting, og WoW har en fantastisk stor verden, med mange skatte og sjove finurligheder, som det nok ikke er alle spillere der ser. Ud over dette, har jeg gennemført Final Fantasy (X) – Fordi det er et super flot spil, og kampene er turbaseret så man kan nå at tænke sig om.
Jeg spiller bla. også spil såsom: Diablo 3, StarCraft, Maple Story, Heroes of the Storm, The Sims, Fable, Overlord, GTA, og en masse Indiespil.
Generelt set spiller jeg spil, fordi jeg elsker underholdningen. Pokemon spiller jeg en del, mest bare for at gennemføre dem, og samle på pokemoner, og jeg glæder mig helt vildt, til Pokemon Go kommer, så jeg kan suse udenfor, og nyde naturen sammen med spillet.
Lige nu, mens vi skriver sammen spiller jeg Broken Age – et spil som Elijah Wood, Jack Black og Will Weaton bl.a. har lagt stemme til – Og det har den vildeste art, som lige passer til mig! Jeg elsker at se på det jeg spiller, og derfor spiller jeg ikke gamle spil mere.
Har spillet Commander Keen – igen for historierne. Jeg nyder også at sidde og se andre spille iøvrigt.
Hvordan er det at være kvindelig gamer? Føler du, at fordi du er en kvinde, bliver der gjort forskel?
Jeg bliver seksuelt udstillet, og gjort tilnærmelser til, i stor grad – og det er selvom folk ikke engang har set mig i virkeligheden, og bare stoler på, at jeg siger jeg er en pige. Det generer mig dog ikke. Jeg har bryster, og det har drengene ikke. Det synes de er spændende, og det synes jeg er fair nok. Jeg gider bare ikke bruge tiden på dem.
Hvad har gaming betydet for dig, og dine omgivelser?
Hvad det betyder for min familie? Min mand elsker mig for det, mine børn nyder godt af det, fordi så kan de også få lov til at spille. Jeg lader aldrig gaming komme i vejen for tid med dem. Mine søstre og far, snakker ikke så meget om det. De er mest ligeglade. Min mor elsker også at spille, og jeg har lokket hende til at spille flere forskellige spil også! Jeg har aldrig været interesseret i, at være pro gamer – det er derfor, tror jeg, at det fungerer fint for mig at være gamer, og mor
Hvad har det af betydning for dig, det at bruge en del tid på gaming?
Du kunne ligeså vel spørge en “normal” person hvad det vil sige for dem, at gå i byen med vennerne, eller læse en bog, eller gå i biffen osv. For mig er gaming en del af mit liv, som er helt naturligt. Det er som at se en film, hvor man kan få lov til at bestemme lidt over den. Det er også en verden jeg har fået flere venner igennem, og et sted jeg finder mennesker, der har noget tilfælles med mig. Så betyder det noget for mig? Det er bare en del af den jeg er, som person – uden gaming, er jeg ikke mig. Det er sjovt at folk ikke kan forstå man gider bruge 100 kr i måneden på at spille et spil, men aldrig ser skævt på dem, der bruger 300 kr i byen hver weekend.
Hvor mange timer spiller du ca. om dagen?
Det varierer rigtig meget, men i gennemsnit nok 2-3 timer. Jeg er jo mor, men arbejdsløsheden, og de åndssvage dagpengeregler, giver mange timer til at kunne spille i. De her dage er det nok nærmere 4-5 timer jeg sidder og gamer
Hvad spiller du inde i World of Warcraft?
Jeg spiller horde – Blood Elf mest, og Paladin er favorit – jeg er pt. ved at levele en mage på Twisting Nether, efter at en sød viewer gav 20.000 gold til mig, for at starte en char på hans server – en ekstra gode ved at være kvinde, haha. Jeg har også en Undead Priest, som jeg hygger mig meget med. Jeg er ved at falde lidt for Hunters fordi de kan bevæge sig og skyde på samme tid i modsætning til Mage, Warlock og Priest. For at være fair kan Warlocks også bevæge sig efter level 100, eller 90 – det er min mand, der spiller Warlock, derfor gør jeg ikke. Så igen – jeg kan godt lide at prøve lidt forskelligt. Paladin og Priest, er det jeg har på lvl 100 indtil videre.
Hvordan foregår det, det her med at streame? Har du succes?
Jeg får et par nye followers hver gang jeg streamer, og chatten kører helt fint. Som alt andet, skal man jo arbejde på at starte det ordentligt op. Og jeg har streamet et par uger, og har omkring 50 followers nu. Folk hygger sig altid sammen med mig. Succes? Nok ikke endnu – der skal jeg nok have gjort det i længere tid – men det skal nu nok komme.
Hvad skal du spille, når vi er færdige med interviewet?
Nu hvor min mand er kommet hjem, fortsætter vi med Broken Age. I morgen, når han er på arbejde, gamer jeg Overwatch og måske streamer jeg lidt World of Warcraft – Afprøver stadig hvilke tidspunkter, der er bedst at streame på. Lørdag aften fungerer ikke så godt – der har folk jo selv tid til at spille.
Nannas stream finder du her: https://www.twitch.tv/narihnie