Det er én ting at møde op til LAN party, men det er en helt anden ting at holde det selv. Selvom det virker meget overkommeligt, så er der rigtig mange ting, der skal tænkes på, og det er bedst, at have styr på det hele, før man skyder sit LAN party igang.
Når ikke-gamere holder kæmpe fester, bliver der også lagt kræfter i det, et LAN party er jo også på sin vis en fest. Det er jo en komsammen for dem du bedst kan lide at være omkring.
Så hvorfor drikke dig stiv for at være social, når du kan holde din egen fest?
Lad mig lige komme indover hvad et LAN party faktisk er:
Et LAN party, også ofte bare kaldt LAN, er en begivenhed, hvor man medbringer sin egen computer i en tidsperiode (oftest over en weekend, men kan også være længere tid), hvor man kobler på netværk med hinanden, og derfor har mulighed for at spille computerspil med hinanden.
De findes i mange størrelser, og det giver stor fleksibilitet, hvor du kan lave diverse tuneringer, konkurrencer, og derefter uddele præmier, for at dit LAN kommer til at ramme et klimaks på et tidspunkt.
Privat eller offentligt?
Når du skal arrangere LAN, så skal du tænke over, om du skal holde det privat, altså for dine nærmeste venner, hvor det ikke er det helt store.
Alternativt, kan du også gå sammen med nogle andre, og arrangere et offentligt LAN, så jeres fællesskab kan styrkes, og i kan få gang i internet kulturen i jeres lokalområde.
Guide: Sådan holder du det perfekte LAN party
Jeg har selv været arrangør til forskellige computeraftener, da jeg gik i folkeskole, og selvom det ikke var det helt store computer utopia, så var der da over 50 store kasseskærme, og selvfølgelig også over 50 deltagende. (Her befinder vi os i Counter-Strike 1.6 og Warcraft 3 perioden)
Så jeg har altså gjort det et par gange, og jeg vil gerne hjælpe fremtidige arrangøre, så i ikke fumler rundt i planerne, og kommer til at gøre mere skade end gavn.
Dette skal du bruge
- Router
- DHCP server
- Netkabler
- Strips og tape
- Borde og stole
- Deltagere (vigtigt!)
- Præmier (hvis i afholder konkurrencer)
- Computere (dem medbringer deltagerne jo selv)
- Servere (alt afhængig af det valgte computerspil)
Afhængig af deltagerantal, kan det også være en god idé at købe sodavand og snacks, så der kan stå en bod, hvor deltagerne kan købe mad og drikke hele natten.
Nu går vi igang med guiden – og vi gør det i trinvis, så i kan tage notater samtidig, og lige så stille strege af, hvad i har tænkt over, hvad der er klaret, og hvad der stadig mangler.
1. Hvor stort skal dit LAN party være?
Hvis du kun holder LAN for dine nærmeste venner, så kan dit værelse, eller jeres stue i jeres eget hus være rigelig med plads, og derfor behøver i heller ikke at skaffe router og servere. De fleste huse har efterhånden mulighed for både LAN kabler og trådløs internet.
Hvis dit arrangement skal holdes for over 10 personer, så kan det være en god idé, at begynde og anskaffe dig nogle af ovenstående ting; herunder borde, stole, strips og tape. (Strips og tape er til systematisering af jeres LAN-kabler, så i ikke træder rundt i dem, og det hele forbliver clean.)
Hvis du er i tvivl om hvor mange borde der skal bruges, så kan du regne med, at der kan sidde 4 personer (Kræver at deltagerne har fladskærme eller bærbar, men hvem har ikke det efterhånden?) ved et almindeligt spisebord.
2. Find et sted
Dette kan ofte være det sværeste punkt. Hvis i er 0-10 personer, så er det selvfølgelig lettest at spørge dine forældre, om i må lov til at anvende jeres stue, natten over.
Hvis i er 10-20 personer, ville det nok være lettest at anvende en kælder, garage, eller et lille forsamlingshus. Der er ikke behov for alt for meget plads.
Hvis dit LAN skal være stort, og der derfor kommer mere end 20-30 personer, så skal i nok ud og finde nogle større lokaler.
Her kan det anbefales, at spørge jeres folkeskole, om i må anvende deres gymnastiksal (Det gjorde vi selv, og fik også lov).
Her kan problemet blot være, at skolen vil have voksne til stede, så i skal enten have frivillige forældre med, ellers har jeres folkeskole sikkert en “klub”, hvor nogle voksne har mulighed for at hjælpe jer lidt – hvilken ansat vil ikke styrke skolens fællesskab?
Hvis i ikke skulle få lov, kan i altid finde nærtliggende lagerhaller eller mødelokaler, hvor udlejning af muligt – dog koster det nogle ekstra kontanter, men hvis det er det eneste alternativ… såååå..
3. Alt det tekniske
Du skal som minimum anvende en router. Hvis i ikke har sådan en, så kan de købes her.
Hvis din router ikke har nok pladser, altså hvis i er mange deltagere, så skal i også have fat i en switch, så i alle kan koble jer på internettet.
Hvis du er nærig, kan man finde billige switches på eBay, men ellers kan enhver computer webshop på nettet tilbyde fine priser på diverse routere og switches.
Her til skal i selvfølgelig have mulighed for at tilbyde LAN-kabler, hvis ikke deltagere selv medbringer.
Strømmen.. hvor skal strømmen komme fra? I skal selvfølgelig have fat i stikdåser eller 10 stikdåser.
Til LAN er det meget smart, fordi du kan blot placere deltagerne overfor hinanden, så jeres stikdåser kan placeres, så 2 deltagere kan deles om én.
4. I skal også have møbler
Til et lille komsammen, hvor i spiller natten lang, kan det være nok med et spisebord eller to, og tilpassende med stole.
Til større arrangementer, hvor i selv skal stå for stole og borde, kan i enten forhøre jer hos diverse virksomheder, om i kan låne deres stole og borde i deres kantine, mod en mindre sum, eller i kan købe klap-sammen stole og billige klap-sammen borde.
Alt afhængig af lokationen, kan i muligvis undgå at købe jeres møbler selv. Hvis i f.eks. får lov til at anvende skolens gymnastiksal, kan i låne stole og borde fra skolens klasselokaler.
5. Hvilke spil skal spilles?
Selv hvis i afholder et offentligt LAN party, hvor folk kan komme som de vil, så skal der selvfølgelig også spilles nogle bestemte spil, og selvfølgelig også holdes konkurrencer inden for disse spil.
I kan variere jeres genre, så folk ikke falder i staver i det samme spil. I kan f.eks. vælge skydespil, bilspil og MMO spil. Dette kunne f.eks. være Counter-Strike: Global Offensive, TrackMania og DotA/HoN/League of Legends.
Disse 4 spil kan alle anvendes til at afholde diverse konkurrencer. F.eks. i Counter-Strike kan man afholde 1 mod 1 kampe, 2 mod 2 kampe, hold mod hold kampe. I TrackMania kan man afholde race, hvor personen med den hurtigste tid vinder.
Der findes diverse LAN programmer på nettet, som kan hjælpe dig med at holde styr på tuneringer, så du ikke behøver at lave et slideshow i PowerPoint.
6. Sæt spil servere op
Alt efter valget af spil, skal i have et sted, hvor i kan afholde konkurrencerne og tuneringerne på.
Det duer ikke, at i afholder jeres tunering på en åben server, hvor alle kan joine og ødelægge tuneringen for jer.
Som et eksempel kan Counter-Strike servere fås helt ned til 50 kr om måneden – og i behøver den jo kun en enkelt dag, så sæt udgiften som 50 kr. 🙂
7. Hold offline konkurrencer og aktiviteter
Mange betvivler nørdernes evne til at spille kontinuerligt i rigtig mange timer, og derfor mener de, at man dør, hvis man spiller i længere perioder.
Ej, det er der selvfølgelig rigtig få mennesker, der tror, men never the less, så er det altså vigtigt, at man får rejst sig op og strukket benene end gang i mellem.
(Talemåde! I skal mere end at strække benene)
Det kunne f.eks. være at afholde hold tunering i indendørs fodbold, spille stikbold, løbe en tur, gå hen og snak med hinanden. I det hele taget bare udføre ting, der ikke involverer at spille computer.
8. Hvad skal deltagerne spise?
Hvis man inviterer folk udenbys, kan det være, at de ikke kender de forskellige spisesteder i lokalområdet, og i kan ikke forvente, at deltagerne tager sin egen madpakke med.
I kan enten hyre catering og opkræve et deltagergebyr for mad, eller i kan lave en aftale med et lokalt pizzaria, hvor pizzariaet kan bringe maden ud til jeres spillested.
9. Vælg en dato
Datoen skal være fastlagt i god tid, så deltagerne kan lægge planer. Det sidste du vil have er, at du har arrangeret det hele, men simpelthen ikke forstår, hvorfor deltagerne ikke tilmelder sig, fordi du har lagt en dato en uge inden arrangementet.
Det er højst anbefalet at arrangere et tidspunkt 3-4 uger inden, så folk både har noget at glæde sig til, men så de også kan lægge planer omkring arrangementet, i stedet for at det ligger oveni deres planer.
10. Bliv sponsoreret
Hvis i er over 50 spillere, så kan i kontakte nogle af de store velkendte virksomheder indenfor gaming. Her er der tale om Intel, AMD, nVidia, Alienware, SteelSeries, ZOWIE, Logitech, BenQ og Razer.. der er sikkert mange flere i kan kontakte, men her blev lige nævnt et par stykker.
Præsenter dit LAN arrangement på en professionel måde, så du udviser engagement og viser, at du har lagt blod, sved og tårer i dette projekt.
Fortæl dem bl.a. at i vil afholde tuneringer indenfor diverse spilgenre. (De er især glade for de store spil, såsom League of Legends, DotA, CS, StarCraft osv.)
Så kan i blot håbe på, at de vil sponsorere diverse præmier til jeres tunering, og hvis ikke, så sender de sikkert en masse klistermærker, keychains, plakater og t-shirts, for at vise, at de støtter jer og jeres engagement indenfor e-sporten.
Ved at i har sponsoreret præmier, kan i anvende dette som et element i jeres markedsføring (næste trin!) og gør det tiltrækkende for folk at deltage.
11. Markedsfør jeres LAN party!
Dette er det vigtigste trin, for uden markedsføring af jeres LAN party, dukker der ingen deltagere op.
En god idé er at lave foldere, som kan deles ud på diverse folkeskoler, klubber, ungdomsinstitutioner osv.
Her kan i også lave plakater, og spørge skolens ledelse, om i må hænge dem op på skolens gange.
Få jeres arrangement i lokalavisen – dette giver helt sikkert mulighed for potentielle deltagere.
Få hjælp til jeres markedsføring. Her snakker jeg ikke om en konsulent, men om at spørge en forældre eller en bekendt om hjælp – personen kunne evt. mikse noget grafisk arbejde sammen for jer, så i har noget fint at hænge op, i stedet for et A4 ark klasket sammen i MS Paint.
I markedsføringen er det vigtigt, at i fremhæver jeres værdier. Såsom at i tilbyder mulighed for køb af mad og drikke natten lang, sponsorerede præmier, og hertil kan i også snige virksomhedernes logo ind, for at vise, at der er en vis autoritet over jeres arrangement.
12. Sæt det hele op dagen før
Dette trin kan i selvfølgelig også udføre to eller tre dage før, men aftenen før er som regel en god idé.
Sæt stole og borde op, så det er bedst indretningsmæssigt.
Sæt diverse skilte op, så deltagere f.eks. ved hvor toilettet befinder sig, hvor de skal sidde (alt afhængig af størrelsen), hvor der er mulighed for køb af mad og drikke og så videre..
Sæt jeres netværk op og test det. Der er ingen gamere, der kan lide at miste internetforbindelsen midt i faceoff mod fjenden, så sørg for, at jeres strøm og netværk er stabilt og ikke lige pludselig falder sammen.
13. Lad deltageren vide hvad de skal medbringe
Selvom det virker simpelt at være deltager, modsat at være arrangør… det har i måske fundet ud af, hvis i er noget hertil i guiden, så kan det stadig virke forvirrende, hvis man er førstegangs deltager til et LAN party.
Hvis du skal til LAN party, men er i tvivl om hvad du skal medbringe, så medbringe i det mindste dette:
Betragt det som en tjekliste 🙂
Hvis du vil vide mere om at være den “perfekte LAN deltager”, så har jeg også skrevet nogle få ord, om hvordan du kan forberede dig til dit næste LAN party.
Nu har vi gennemgået en guide, om hvordan du kan afholde den perfekte computeraften, enten for dine nærmeste venner, eller som et offentligt arrangement.
I et stort komsammen, så er der altid ting som også skal undgås, og for at være på den sikre side, så må jeg hellere lige give jer en liste, over hvordan man kan være et pragteksemplar, både som arrangør og som deltager, så personerne omkring dig får den bedste tid ud af det.
Det ville jo være træls, hvis deltagerne følte det var spild af tid at møde op, eller hvis arrangøren kommer til at føle, at folk ikke er taknemmelige nok overfor al den arbejde, han har lagt i projektet.
Hvad skal jeg undgå som arrangør?
- Forhold kablerne organiseret og lagt et sted hen, hvor folk ikke kan træde på dem ved en fejl. (Her kan i tape dem langs gulvet, så folk ikke fanger dem med fødderne, når de træder henover)
- Folk der hacker. Find et anti-cheat program på nettet, så i undgår at folk kan snyde i et givent computerspil.
- Hold styr på strømmen. Der er ingen tvivl om at strømmen er den vigtigste kilde til morskab i et fællesskab, bestående af store mængder svedende fyre.
- Fraskrive dig ansvaret. Selvom de færreste unge drenge i Danmark sagsøger dig, fordi du har arrangeret et LAN party, hvor de har smidt deres skærm på gulvet, så gør dig selv en tjeneste, og fraskriv dig selv alt ansvaret for eventuelle skader på gaming udstyr.
- Gaming. Ja, jeg er ked af at sige det, men du får nok ikke særlig meget tid til at game selv. Der vil altid opstå en eller anden form for problemer til en begivenhed som denne, og derfor skal du altid være klar til at finde løsningen.
Har man ikke mod på at arrangere sin egen LAN, kan man altid smutte en tur forbi Lanparty.dk’s liste over LANs i Danmark, og enten tage derhen alene eller sammen med en gruppe venner.
Så er vi nået til vejs ende, og jeg håber, at i har styr på overblikket over jeres arrangement.
Held og lykke med at afholde det.