Et af de mest banebrydende og unikke multiplayerspil nogensinde er nu også tilgængeligt på din mobil. Enhver, der har bevæget sig i gaminguniverset i løbet af de seneste par år kender naturligvis alt til PUGB eller Player Unknown Battle Ground. Det er det helt fantastiske battle royale spil, der for alvor startede feberen, der stadig raser den dag i dag.
Det er dog ikke bare pc-spillerne der skal have fornøjelse af det længere, for det er også muligt at nyde PUBG på din mobil, hvilket betyder at du altid kan spille fede kampe mod 99 fjender, der er lige så opsatte på at vinde som en selv.
Enkelt men genialt koncept
For de der ikke kender så meget til PUBG Mobile kan vi fortælle at det i al sin enkelthed går ud på at 100 spillere bliver smidt ud i faldskærm over en stor ø. Øen er 8×8 kilometer, så der er masser af plads at gemme sig på. På øen skal de samle våben, udstyr og køretøjer, der kan hjælpe en med at overleve. Medmindre man spiller i teams, er alle man møder fjender og man skal med alle til rådighed stående midler nedkæmpe dem.
For at sikre at der altid sker noget krymper arenaen konstant, hvilket tviner spillerne ind på mindre områder. Det betyder også at man ikke kan ”campe” for intensivt, men derimod tvinges man til tage initiativ og spille aggressivt.
Bunker af udstyr og våben
Udvalget af våben og udstyr er ganske imponerende, med automatvåben, granater, nærkampsvåben og meget mere. Derudover er der naturligvis en masse forskellige tøj og beskyttelsesudstyr, der gør at man ikke falder død om, så snart man kommer under beskydning, og man KOMMER altså under beskydning før eller siden.
Men hvorfor skulle man trampe afsted som en sølle fodtudse, når man kan rejse i stil? Rundt om på kortet kan man finde en række forskellige køretøjer, der strækker sig fra motorcykler til både. Der er plads til flere spillere i mange køretøjer, så man kan transporter sit team hurtigt rundt, hvilket er praktisk når man jager fjender ellers skal i sikkerhed indenfor den blå ring.
Mange timers sjov og udfordringer
PUBG Mobile er overraskende lækkert at se på til trods for at det blot er et mobilspil. Man presser altså sin hardware til det yderste hvilket giver lækker grafik og fantastisk lyd. Det er med andre ord en oplevelse, der sagtens kan leve op til pc-versionen.
Saml dine venner og lav et team, så i kan støtte hinanden i kamp. Koordiner og læg en strategi via voice-chat. Det gør altid spillet sjovere, når man har en buddy, der kan dække ens ryg. Intet er mere tilfredsstillende end når et smukt planlagt baghold lykkes og man kan loote sine nedlagte fjender.
Et avanceret anti-snyd system gør PUBG Mobile til en fair oplevelse, der bare venter på dig og dine venner. Så gør jer klar, fat stegepanden og vær de sidste der står når kampen er forbi.
Winner Winner Chicken Dinner.