Hoard of the Dragon Queen Kampagne

Drager, hemmelige kulter og onde troldmænd alt dette og meget mere finder du i kampagnen Hoard of the Dragon Queen.

Kampagnen finder som udgangspunkt sted, i Faerun universet og sætter spillere op imod ”cult of dragons”. Kulten forsøger at bringe Tiamat ”dragernes dronning” ind i den materielle verden fra hendes hjem, i et af helvedes 9 planer.

Dette eventyr er for spillere i level 1 og frem til level 5-8, alt efter hvor meget spillerne involverer sig i missionerne. Dog vil jeg anbefale at DM har en smule erfaring før han/hun begynder at kører netop denne kampagne, da der kan være brug for tilpasning i forhold til kampe og ressourcer.

Hoard of the Dragon Queen indeholder:

  • 8 spilbare kapitler.
  • 12 kort.
  • Belønningslister til alle episoder.
  • En masse informationer til DM omkring baggrunde, monstre og magiske ting.

Kampagnen indeholder alt hvad man forbinder med ”high fantasy”. Drager, fangekældre, magi og en alt ødelæggende katastrofe der truer alt hvad der er godt i verdenen. Så grib jeres terninger, spids jeres blyanter og nyd en kampagne i et ikonisk univers.

Hvis du lige har afsluttet Hoard of the Dragon Queen kampagnen og du leder efter et nyt eventyr til dig og din gruppe, så er der gode nyheder. Hoard of the Dragon Queen er nemlig første del i et to-parts eventyr der slutter med kampagnen ”The Rise of Tiamat”, hvor kampen mod drage kulten fortsætter.