Det er ingen hemmelighed, at WWE-serien fra 2K, i en årrække har været dalende i kvalitet, har kæmpet med at tryllebinde fans og genskabe den spektakulære action og indlevelse som er kendetegnende for den virkelige verdens wrestling. Sidste års katastrofale WWE 2K20 fik en særdeles kølig modtagelse, af både fans, casuals samt anmeldere og markerer et definitivt lavpunkt for serien.
Man kan selvfølgelig spekulere i om sidste års fiasko, blot var et forsøg på, fra 2K’s side, at tjene nogle hurtige penge eller om WWE 20K20 er resultatet af en serie, som fra det ene år til det næste, lider under at være totalt blottet for interessante gameplay fornyelser, og nær ved nul kreativ nytænkning.
Hvis WWE-serien var en wrestler, ville han være en gammel og afdanket en af slagsen med velmagtsdagene bag sig og sidste års sørgelige præstation, slog fast med syvtommerssøm. at vejen tilbage til fordums storhed er længere end nogensinde før.
2K lader til at have forstået alvoren. De har således sendt deres årlige udgivelse af WWE ud i omklædningsrummet til en tiltrængt pause. I stedet sendes en nykommer i ringen og spørgsmålet er så; Kan årets fighter, trække fans tilbage i arenaen og tilbyde andet end et nyt charmerende udseende og spektakulært udseende moves? – Det korte svar er ”nej”.
En uinspirerende men obligatorisk kampagne
Man kan sige rigtig meget om WWE 2k Battlegrounds, men desværre ikke ret meget positivt. Fra en uinspirerende kampagne-mode, til mikro-transaktioner og pinligt begrænsede muligheder for at udklæde og tilpasse sin karakter, til det overdrevent simple kampsystem, formår Battlegrounds at underpræstere på snart sagt alle parametre for succes i genren.
Kampagnen i Battlegrounds består af, hvad der føles som en uendelige række af 1-mod-1 kampe som alle præsenteres i tegneserie-format med paneler og talebobler uden skyggen af interaktivitet, spiller kontrol eller indlevelse.
Kampagnen og den linde strøm af 1-mod-1 kampe skiftes sporadisk ud med Tag-Team, Steel Cage eller fatal-four-ways kampe, som alle tilbyder et tiltrængt afbræk i monotonien, uden dog at hæve underholdningsniveauet betragteligt. Desværre er væsentlige dele af progressionen bundet op på kampagnen, hvilket betyder at der ingen vej er uden om en gennemspilning, hvis man vil låse op for alle arenaer, kostumer, wrestlere og power-ups. Alternativt kan man via spillets ene valuta Golden Bucks købe sig adgang til det meste, det vender vi tilbage til.
Wrestlerne – dem er der 70 af ved udgivelsen og 60 tilføjes senere via DLC, så vidt vides gratis – inddeles alle i 5 overordnede klasser; Powerhouse, All-rounder, High-flyer, Technician og Brawler. En wrestlers klasse er bestemmende for hvilket move-set han/hun har, og deles med alle andre wrestlere i dén klasse. Det betyder at uanset hvilken wrestler du vælger, deler han angreb og animationer med ca 1/5 af de andre.
Det føles aldrig som om du spiller som The Rock, for han kontrolleres og føles identisk til alle andre wrestlere i All-Round klassen – til stor skade for gameplay og wrestlernes personlighed. Power-ups er særlige styrker du udstyrer din wrestler med og aktiveres på bekostning af ”heat” energi, som generes når du angriber og bliver angrebet. Mængden af heat påkrævet, afhænger af den valgte power-ups styrke.
Inden hver kamp vælges op til tre forskellige power-ups, i stigende styrke og Battlegrounds skal have ros for, hvad der grundlæggende er en god idé. Power-ups kommer i mange forskellige variationer. Alt fra angreb som ikke kan blokeres, til udødelighed og nemmere submissions og kan være gamechangers i online og lokal multiplayer.
Et system centreret omkring mikro-transaktioner
Battlegrounds operere med to slags valuta, Battle Bucks som optjenes via kampagnen, daglige udfordringer og multiplayer kampe og Golden Bucks som købes for rigtige penge. Valutaerne gennemsyrer, snart sagt, et hvert aspekt af Battlegrounds. Begge valutaer kan bruges til at låse op for wrestlers, kostumer, udklædningsgenstande, arenaer, progression i en wrestlers evner, eller opgradering af favorit power-ups.
På den ene side er det glædeligt at alt kan erhverves med spillets digitale valuta og at intet er låst væk bag regulære betalings-murer. På den anden side forudsætter det en urimelig mængde grind, at låse op for bare et par af sine foretrukne wrestlers, nogle fede kostumer og fremgang i en wrestlers evne-træ, hvis man ikke vil have pengepungen op af lommen.
Et charmerende grafisk udtryk og fede spektakulære angreb, skades af repetition og manglende muligheder
Man gør ikke Battlegrounds retfærdighed, hvis ikke man anerkender spillets grafiske udtryk, som efter min mening, er absolut glimrende. Jeg bliver aldrig træt af at se en mini-Undertaker levere en flammende uppercut der sender modstandere flyvende, for øjeblikket efter at brage ned i gulvet igen. Kampene er, trods alt, et spektakel at være vidne til og den karikerende grafik giver masser af mulighed for opsigtsvækkende og tegnefilmsagtige angreb.
Desværre er der ikke nær nok mulighed for at kunne tilpasse sin wrestler og ikke nær nok forskellige angreb og klasser, til at holde interessen ret længe af gange. Hvis man kan se bort fra hver karakters håbløst begrænsede mængde angreb og et overfladiske kampsystem, som ingen forsøg gør på at skjule sine mangler, er det muligt at have det sjovt. Så meget desto mere hvis man spiller med- eller mod venner.