Du vågner brat op, uden en trævl på kroppen og kun armeret med en sten. Du befinder dig et sted på
Rust Island. En utilgivelig verden hvor vilde dyr, sult, tørst, kulde og mennesker kan slå dig ihjel,
inden du har nået at få set dig om. Men på trods af alle farerne på øen, bliver du betaget af den
skønne natur, solnedgangen der genskinner i vandet, græsset der svajer i nordvinden og hjortene der
græsser på engen. Du ser nogle træhytter den ene vej og bjerge den anden, og må nu beslutte dig for
i hvilken retning du vil gå – intet er givet på forhånd og en forkert beslutning kan koste dig livet;
sådan er tilværelsen på Rust island.
Rust – en verden i udvikling
Rust er udviklet Facepunch Studios, som blev grundlagt i 2004. Ligesom udviklerne er forholdsvis
unge, er Rust på samme måde et ungt spil og er i det der kaldes for Alpha stadie, altså en tidlig
udviklingsfase hvor man skal forvente der optræder fejl og bugs i spillet, men det har nu ikke
betydet noget for Facepunch Studios. Der på trods af det tidlige stadie og ufuldstændige spil, har
formået at sælge mere end 150.000 kopier over 2 uger, efter spillet blev udgivet som early access på
Steam-platformen.
Det kan godt afskrække nogle, at skulle investere i et spil der ikke er komplet endnu, men via
udviklernes Fredags Blog, har man mulighed for at læse hvor langt de er nået med processen og i
hvilken retning udviklingen bevæger sig. Via deres forum kan spillerne komme med deres input og
det bringer en helt ny dimension til spillet, da du som køber kan påvirke spillets udvikling.
Udviklerne har formået at skabe en utroligt flot og farverig verden, hvor landskaberne drager
spilleren videre ud på eventyr, i håb om at finde de nødvendige ressourcer der skal til for at kunne
lave sit bål, tøj på kroppen, eller fundament til sit nye hjem. Hver dag er en kamp med nye
oplevelser, og man ved aldrig hvem eller hvad men møder bag den næste bakketop. Spillet er
baseret på MMO genren, og med op imod 100 spillere på en server, er der stor sandsynlighed for
man løber ind i en anden spiller – om man bliver venner eller dødelige fjender er aldrig til at sige på
forhånd. En ting er dog sikkert, man lære hurtigt at tage sine forbehold.
Ikke de store chancer
Hvis man ønsker at overleve alene på øen, vil det være en fordel at holde sig gemt for de andre og
ikke gøre sig bemærket, andre har sandsynligvis teamet op og udviklet avancerede våben som
pistoler og automatiske rifler. I den situation vil din økse eller nye bue ikke kunne gøre meget
modstand. Hvis man dør starter man helt fra bunden af igen, på et tilfældigt sted på kortet, uden
vejviser eller anden hjælp til at finde tilbage til sit nybyggede hjem igen. Det kan være trættende,
men man bliver alligevel draget tilbage til Rust universet. For det urgamle overlevelses instinkt, som
vi har dybt inde i vores reptil hjerne, bliver på alle måder stimuleret af den barske og smukke verden
Rust præsentere for os.