Laminar Research er nu klar og lancerer det mest realistiske flysimulator-spil X-Plane 12. Flysimulatoren har hele 18 unikke flyvemaskiner og mere end 17.000 detaljerede lufthavne – alle i 3D og med nye teksturer, tårne og fortove så den realistiske fornemmelse er helt i top.
“Vi er glade for at dele X-Plane 12 med verden efter mange års hårdt arbejde. Med X-Plane 12 tager vi flysimulator oplevelsen til det næste niveau. Stort set alt er blevet re-programmeret helt ned til implementeringen af de mest basale fysiske love. Med en utrættelig vilje har vi ønsket at opnå den ultimative flysimulator realisme“ siger Thomson Meeks – Director of Operations.
X-Plane 12 er den mest realistiske og kraftfulde flysimulatorer, som benytter ægte fysik, korrekte fly- og cockpit systemer, samt en imponerende simulation af den verden du flyver i. X-Plane 12 er lavet af piloter og ingeniører – til alle som brænder for at opleve den mest optimale flysimulator nogensinde. Gennem de sidste 20 år har X-Plane bevist at simulatoren er foretrukket af fly entusiaster, gamere samt et uundværligt redskab for piloter, pilotskoler, fly instruktører samt fly designere.
X-Plane 12 kan købes hos Steam.
Nye funktioner
- Volumetriske 3D skyer
- Fysik baseret fotometrisk belysning
- 3D vand
- Re-programmeret AI-Air Traffic Control System
- Globale 3D skove
- Sæson orienteret teksturer og vejr effekter
- Fornyet vejrdata
Nye flyvemaskiner
- Airbus A330
- Cessna Citation X
- Lancair Evolution
- Cirrus SR22
- Piper PA-18 Super Cub
- Van’s RV-10
- F-14 Tomcat
- Robinson R22 (plus en floats version)