Roccat Renga

Roccat Renga – Gamingheadsettet med studielyd

I den nærmeste fremtid modtager jeg det nye Roccat Renga.
Roccat Renga er Roccat’s seneste bud på et gaming-headset med lyd i studiekvalitet. Headsettet er et “Over-ear” stereo-headset, som er et must for enhver gamer med respekt for sig selv. Roccat Renga er designet med ergonomiske hovedbøjler og ørepuder, og ligger med sit design op til at du oveni fantastisk lyd med dyb kraftig bas, også fysisk får en fantastisk gaming oplevelse.

Roccat Renga

Roccat lover lyd i studiekvalitet, så du som gamer kan holde fuldt fokus i dit spil, og det glæder jeg mig til at teste. Enhver gamer ved hvor vigtigt det er at kunne høre den mindste lyd i kritiske perioder og derfor, hvis Roccat lever op til deres løfter, så kan Roccat Renga være det stykke hardware som kan gøre forskellen for gameren.

Roccat Renga

Oveni den fantastiske studielyd som Roccat lover så understreger de Roccat Renga’s overlegne komfort. Roccat Renga vejer 30% mindre end konkurrerende headsets i samme klasse, samtidig med at der ikke er sparet på kvaliteten for at opnå dette.
Designet skulle efter sigende være rettet imod hardcore brug, dermed nok ikke sagt at du kan teste din fladskærms holdbarhed med Roccat Renga, men det skulle gerne holde til lidt af hvert, og det vil blive grundigt testet.

Roccat Renga

Sidst men ikke mindst lover de at Roccat Renga er kompatibelt på flere platforme samt at du har muligheden for at kontrollere headsettets indstillinger fra en fjernbetjening på ledningen. Det vil blive testet og vurderet efter bedste evne og på så mange platforme som jeg kan nå at få fingrene i.

Roccat Renga

Alt i alt lader det til, set udefra og uden at have haft det i hænderne, at Roccat med deres nye headset forsøger at ramme markedet med noget nyt. Et lettere headset, men som matcher og ifølge Roccat overgår de konkurerrende headsets på markedet. Det bliver spændende at se om de kan holde hvad de lover, men kender man Roccat og deres fokus på kvalitet så er chancerne store for at headsettet er alt hvad de lover det er.