PC og Xbox One ejere kan spille mod hinanden i “Rocket League”. Microsoft snakker om muligheden for at inkludere PSN.
Det lader til at PS4 ejere og Xbox One ejere i den nærmeste fremtid vil kunne spille imod hinanden.
Microsoft prøver på at række hånden ud til konkurenternes platforme med deres sidste annoncering af at PC og Xbox One ejere kan spille imod hinanden i spillet “Rocket League” senere på året. Det er dog ikke en nyhed da det også skete med “Shadowrun” på Xbox 360 og PC.
ID@Xbox boss Chris Carla udtaler dog at “udover at frigive gaming på kryds af platforme, Xbox One og PC(Windows 10) så giver vi spiludviklere muligheden for at ændre spillene til at kunne spilles på kryds af netværk også, dvs fra PS4 til Xbox One f.eks.
Som gamer sidder jeg jo og klapper i mine små hænder. Det er noget vi længe har ventet på. Hvordan de så vil bære sig ad med at balancere det hele er så en helt anden historie, måske vil de kun give PC adgang til de spil hvor det er umuligt at kunne være marginalt bedre på PC. For eksempel Rocket League. Jeg kan kun forestille mig hvor vildt stor en fordel det må være at spille Battlefield 4 på PC kontra på PS4. Det vil også kun være en fordel for spiludgivere da de vil komme ud til en større målgruppe. Og så sidder man jo lidt og håber på at Halo kommer til PS4. Måske er det bare mig som har for høje forhåbninger, Sony har ikke udtalt sig på området endnu, men det er et skridt i den rigtige retning.
Microsoft lader det være helt op til spiludviklerne om spillene skal kunne spilles på kryds af platforme. Carla understregede også, at selvom hans kommentar oftest knyttes til Indie-spiludviklere, så er det ikke eksklusivt for dem og kan inkludere alle spiludviklere.