Batman A Telltale Game Series

Batman A Telltale Game Series – Nyt info om spillet

Hvis du ikke havde hørt det, så laver Telltale et Batman spil, som er rygtet til at komme ud i sommeren 2016. Telltale snakkede om spillet allerede tilbage i december 2015, men uden de store detaljer.

Under titlen Batman A Telltale Game Series, er der efter et interview med Konami nu flere detaljer om det kommende spil.

Telltale Games er et amerikansk spil firma, kendt for deres narrative grafiske adventure spil baseret på populære titler, såsom The Walking dead, Game of Thrones, Borderlands og Fables. Deres spil bliver udgivet som sæsoner med episoder som periodisk bliver udgivet inden for en tidsramme på ca. et halvt år.

Nylige informationer             

Størstedelen af informationer er stadigt tilbageholdt af Telltale, dog har de givet os lidt at tygge på, som er:

Byen Gotham bliver formet ud fra problemer Bruce Wayne arbejder med om dagen, og kriminelle han som Batman bekæmper om natten. Telltale holdet siger Batman er den perfekt karakter at udforske, da de kan grave dybere ind i sindet i manden bag masken, og ikke kun fokusere på ’Slås i uniform’ siden af ham. Beslutninger spilleren tager vil både give konsekvenser for Bruce Wayne om dagen, og for Batman på hans nattelige forsøg, på at gøre Gotham til et bedre sted.

Spillet bliver en frisk fortolkning af Batman universet. Det bliver ikke baseret på nogle eksisterende film, spil eller tegneserier. Historien kommer til at fokusere rundt om Bruce Wayne og ingen andre fra ’bat familien’, så ingen Robin, Nightwing osv. Vi kan dog forvente karaktere som Alfred Pennyworth, Vicki Vale, James Gordon, og Renee Montoya. Desværre holder Telltale informationer om skurkene hemmeligt til tættere på udgivelsen.

Telltale Games holdet har forpligtet sig til en ikke-Photo realistisk tolkning af universet. Igennem forbedret teknologi og software vil de give et mere sømløst levende tegneserie design. De tager inspiration fra resultatet af 75 års arbejde fra designer, heriblandt Jim Lee, Greg Capullo, og Neal Adams.

Kevin Bruner, Telltale CEO, udtaler at spillet kommer til at være på et helt andet niveau end man tidligere har set fra Telltale Games. Det vil stadigt være et Telltale spil, men der vil være en hel del nye Telltale ting.
Spillet bliver ’Rated R’ som mange af deres andre titler.

Hvis du er interesseret i Batman A Telltale Game Series kan du tjekke deres announcement trailer ud, og dele din mening i kommentarerne nede under.