Anki Overdrive er gået sammen med Fast & Furious om at lave en helt speciel pakke til alle de F&F fans derude.
Med lancering til september 2017, får både fans af Anki Overdrive og fans af F&F en helt unik oplevelse, både i forhold til nye biler til Anki Overdrive, som vi kender fra filmene, men også et helt nyt univers indeni selve Anki Overdrive spillet, som er tilpasset F&F universet.
Læs også vores anmeldelse af Anki Overdrive her.
“Vi har søgt efter det helt rigtige brand-partnerskab, for at kunne bidrage til underholdningsværdien – det er lykkedes med et af de mest kendte action-brands i verden” fortæller Bros Sofman, CEO & grundlægger af Anki. Han fortsætter “Anki OVERDRIVE: Fast & Furious Edition leverer det ultimative adrenalin-rush for mange milliioner Fast & Furious fans i hele verdenen. Det hele er kogt sammen til en ikonisk og vild oplevelse – personligheder og biler fra filmen – sammen med videospils-elementer, leg og robotteknologi.”
“Fast & Furious er et af NBCUniversal’s mest elskede og længst varende brands – derfor er vi uhyre selektive når vi skal vælge samarbejdspartner.” fortæller Manuel Torres Port, Executive Vice President, Worldwide Consumer Products, Universal Brand Development. “Efter at have oplevet den revolutionerende robot-teknologi og spillemåde, som Anki OVERDRIVE tilbyder, var beslutningen om at vælge Anki som samarbejdspartner et åbenlyst let valg for os. Med Anki OVERDRIVE kan vi tilbyde en frisk og innovativ ny oplevelse for fans af Fast & Furious franchisen – vi er stolte af at kunne tilføje Anki til vores selektive liste af licenspartnere for dette brand.”
Anki OVERDRIVE: Fast & Furious Edition vil være kompatibelt med Anki OVERDRIVE, inklusiv biler og baner. For at kunne spille skal man hente den gratis app, Anki OVERDRIVE: Fast & Furious Edition, til ens iOS eller Android enhed.
Anki OVERDRIVE: Fast & Furious Edition kan findes i de danske butikker september 2017.