Molly Medusa: Queen of Spit – Trailer

Kendt svensk udvikler annoncerer Molly Medusa: Queen of Spit, et 3D-eventyr hvor tyngdekraften kan manipuleres og alle bliver tranformeret til sten.

Indie spiludvikler, musiker og forfatter Niklas Hallin har startet samarbejde med Burning Planet, aka Max Malmquist og Karl Rosqvist, der begge har en solid baggrund inden for punk rock/metal bands som Danzig, Junk Stars og Michael Monroe. Nu er de parate til at annoncerer deres næste projekt: Molly Medusa.

“Jeg er en solo spiludvikler fra Sverige. I 2017 udgav jeg Yono and the Celestial Elephants, et Zelda-lignende eventyr om en ung og naiv elefantgud. Nu er tiden endelig kommet til mit næste store spil; Molly Medusa – og denne gang gør vi god brug af hele 3D universet!” – Niklas Hallin

Molly Medusa - Queen of Spit. (Teaser 2.)

Stakkels Molly! En billedhuggers lærling er forbandet til at bære slangehåret Medusa – og derfor bliver alt liv der kommer tæt på hende straks til stenstatuer. Hver eneste levende ting! Fjender som venner, bosser og butikindehavere, monstre og allierede – selv dyr og små insekter bliver alle til sten.

Mollys rejse tager hende igennem mystiske templer, da hun kæmper med ensomhed og fremmedgørelse. I templerne er tyngdekraften “lokal” og den bestemmes af Mollys position, samt den overflade hun står på. Det betyder, at hun nemt kan gå på vægge og selv på loftet. Spildesignet er unikt, kan dreje sig om sin egen aksel, og ende med at blive til en fysisk umulig labyrint. Fjenderne er skræmte af tyngdegåderne og den ikke-euklidisk geometri.

Molly Medusa udkommer til Nintendo Switch i foråret 2023.