Speedlink Parthica core gaming keyboard – Budget gamerens bedste ven?

Læs bedømmelse0 stemmer
Positivt
Super til prisen
Nemt og overskueligt konfigurationsprogram
Lang stofindbundet ledning sikrer anvendelighed og lang levetid
Negativt
Profiltast meget tæt op ad esc
Tasterne er ikke just lydløse
4.3

Selve Parthicas setup er egentlig ganske enkelt. Tag en håndfuld høje taster, tilføj lidt hukommelse og 5 macro taster, tilsæt 5 forskellige profiler, strik en nem og overskuelig driver sammen der lader dig cusstomize hele dynen efter behov, smid det i et halvfuturistisk gummibelagt keyboard med en spand LED’s, og rund af med næsten 2 meter stofomvundet kabel.
Tasterne er ikke just lydløse og selvsagt ikke mekaniske, til gengæld har de en fin spacing og den lille smule travel der er på dem før man møder modstand er egentlig meget rar. Om man så synes det er smart at piletaster og wasd er ekstra markeret er en smagssag, personlig synes jeg det er ligegyldigt.

sl-6482-bk_rgb_003 (1)sl-6482-bk_rgb_001 (1)
Den driver der kan hentes fra speedlinks side indeholder en enormt brugervenlig macro editor, man skal ikke være kodehaj eller raketkirurg for kreere noget meningsfuldt. Særlig load-on-game funktionen, der tillader specifikke macrofunktioner til specifikke spil, uden behov for at skifte profil, er rar.

Efter et par ugers brug har jeg kun en seriøs anke, profil tasten sidder så tæt på esc, at jeg let kommer til at ramme den ene frem for den anden. Det medfører en smule febrilsk teenageagtig fingerbanging af profiltasten, og et let lysshow, mens man cycler tilbage til udgangspunkt.