mClassic, er en lækker lille dims, som påstår at kunne forbedre din spiloplevelse betydeligt. mClassic er vistnok udviklet med særligt Nintendo Switch i tankerne, men er efter sigende ikke kræsen, og fungere til snart sagt alle konsoller, nye som gamle. Her byder sig altså en glimrende mulighed for at finde den gamle Sega Mega Drive frem, binde snørebåndene og løbe stærkt med Sonic.
Hvis man har spillet spil siden 80’erne, har man som jeg, garanteret en masse minder fra dengang man spillede Metal Gear Solid, Super Smash Brothers, Gunstar Heroes eller Sonic the Hedgehog, Zelda eller Double Dragon. mClassic påstår at den ved hjælp af sin opskalerings-teknologi. kan tage vores pixelerede minder og give dem en moderne makeover, gøre alt skarpere og mere detaljeret. Fedt, fedt, fedt.
mClassic markedsføres plug-and-play. Den er nem at bruge, men ikke nemmere end at man godt kan gøre det forkert. Det er altså vigtigt at du forbinder den til konsollens HDMI-port, og ikke i fjernsynets/skærmens! Så skal den forbindes til en USB-port for strøm og afslutningsvis, såfremt konsollen ikke har en HDMI-port, skal der en omformer til, som købes separat. Og det kan være fordelagtigt at kigge sine indstillinger igennem på fjernsynet/skærmen/computeren, for at se om alt trækker i samme retning, og få det bedste resultat.
Når alt er tilsluttet succesfuldt og efter alle kunstens regler, fungere mClassic, så overhovedet? Ja, det gør den faktisk. Er det et paradigmeskifte inden for billedbehandlingsteknologi med et banebrydende kvalitetsløft der får Golden Axe til Sega Genesis til at ligne noget fra Ringenes herre trilogien? Nej, slet ikke. Men det er nok også at sætte barren for højt. Hvad mClassic blandt andet gør, er at sætte ind overfor “trappeeffekten” og uklarheden som hjemsøger lavere opløsninger. Forestil dit favorit retro-spil, med øget anti-aliasing, færre skarpe kanter og klarere farver.
Om den leverer varen, afhænger nok af temperament og forventninger til produktet. Forskellen er ikke nat og dag, men der er dog en forskel, måske særligt på ældre udstyr. mClassic kan uden besvær også forbindes til moderne konsoller, men der har opløsning, og alt det andet jazz efterhånden på et niveau, hvor der ikke er behov for nogen tredjeparts magi for at få et imponerende resultat. Hvis man er mere “casual” og har nok i hyggen og gameplayet og man nyder at spille retro-spil som de så ud dengang, er der ikke mange gode argumenter for at investere i en mClassic. Men mon ikke der er nogle entusiaster derude som vil betale og kæmpe en brav kamp for at klemme hver pixel ud af sine spil eller film? Sonic og Tails har i hvert fald aldrig set bedre ud, når de ræser gennem løkker og samler gyldne ringe i deres forsøg på at stoppe den gale Dr. Robotnik
mClassic synes på mange måder at være en oplagt løsning, for to slags mennesker. Den ene slags er dem som gerne vil finde de gamle konsoller frem igen, men hvor den søde nostalgi ikke alene er årsag nok, og der er brug for et grafisk løft til at gøre oplevelsen tålelig. Den anden slags er de mennesker der anser sig selv for entusiaster og connoisseurs når det handler om billedkvalitet.