Nintendo første Smartphone spil er udkommet

Vi kender Nintendo for deres konsoller, såsom Wii. Dog har Nintendo aldrig bevæget sig ind på Smartphone markedet før nu.

I starten af Marts udkom spillet Miitomo i Japan, spillet var en kæmpe succes og blev hentet over 1 million gange indenfor 3 dage.
Det har selvfølgelig givet Nintendo blod på tanden, som har gjort at vi her i vesten, nu endelig får lov til at opleve Miitomo.

Spillet er faktisk mere en applikation end et decideret spil. I Miitomo laver du din egen Mii, ligesom vi kender det fra Wii og Wii U.
Når du har lavet din karakter (Mii), kan du forbinde Miitomo med Facebook og Twitter for at finde nye venner.

I Miitomo kan du bringe din karakter i spil med forskellige billede scenarier som Nintendo har stillet til rådighed. Du kan ligeledes besøge dine venner og stille spørgsmål, så du kan lærer dine venner bedre at kende.

Yderligere kan du bruge rigtige penge, for at købe Coins i spillet, som gør det muligt at tilkøbe tøj mm.