Overwatch BETA

Overwatch Beta release er annonceret.

Blizzard har annonceret datoen hvor BETA’en af deres nye skydespil Overwatch vil blive frigivet. Overwatch BETA vil blive frigivet senere denne måned, nemlig den 27. oktober.

BETA’en vil være åben i et uannonceret tidsrum og der vil være 18 heroes og 7 maps at spille med og på, så hvis meningen med BETA’en er at man vil teste og udbedre fejl så tror jeg ikke at en weekend er nok til at teste det hele igennem, ligemeget hvor mange der deltager i BETA’en
Jeff Kaplan som er Game Director udtaler at denne BETA vil være mere som en oldschool BETA. Det er ikke et event for at promovere spillet men for at kunne udføre stress-test og udbedre eventuelle fejl.
Derfor er det heller ikke en åben BETA og det er ikke alle som vil kunne få adgang til den. Kaplan udtaler dog at selvom der ikke er fri adgang så vil de satse på at kunne observere på et par store gaming weekender.

BETA’en ligger grundlag for deres tests af heroes og de maps de har kreeret. Samspillet mellem disse vil der være fokus på. Når det så er sagt så udtaler Kaplan at hvis man har fulgt deres BETA’er så ved man at de ikke er blege for at lave drastiske ændringer hvis noget ikke virker. Men mon ikke de er på et punkt hvor de har satset så meget på lige netop det produkt der bliver lavet BETA på nu at det er ændringer på det produkt der eventuelt vil blive lavet.

BETA’en inkluderer Voice-chat, private lobbyer og en tilskuer/spectator-mode. Kaplan understreger at de har store planer ift Overwatch og eSports. Han påstår at lige netop Overwatch vil være et spil som tilbyder sig til eSport, både til spillere men også til seere, da det både skal være sjovt at spille men også at se på.

Overwatch BETA’en starter i USA på PC og udvider derefter til andre lande.

Det er muligt at registrere til Overwatch BETA.