Blue Yeti X Mikrofon anmeldelse

Læs bedømmelse1 Stem
Fordele
God kvalitet, selv fra usb
Mange valgmuligheder indenfor indstillinger
Lækker æstetik
Ulemper
Kan være pladskrævende på skrivebordet
Kan på længere sigt virke irriterende at pattern-knappen befinder sig på bagside
4

Jeg har modtaget en pakke; I pakken ligger en Yeti X fra Blue Designs, og da jeg i forvejen producerer lyd/musik på professionelt plan, er jeg meget spændt på at vide, hvad netop denne mikrofon har at byde på. Jeg blev ikke skuffet.

Specifikationer

Æsken/pakken indeholder Yeti X-mikrofonen (inkl. stander), der er forsvarligt pakket ind i skumindlæg, et usb-kabel samt en enkeltsidet manual/demonstration. Lige præcis; Det kræver blot at du som bruger, har en usb-indgang i din pc og så er du ellers good to go.

Yeti X er en opgradering af den tidligere standard Yeti mikrofon og optager i kvaliteten 48kHz/24 bit-rate og opfanger frekvenserne 20 Hz – 20 kHz. Den er udstyret med fire kondensatormikrofoner og på mikrofonens bagside, kan du på Pattern-knappen vælge mellem forskellige profil-indstillinger.

Blue Yeti X profil-indstillinger:

  • Cardioid (dvs. opfanger foran mikrofonen).
  • Omnidirectional (lydniveauet er ligeligt fordelt på en 360o  vinkel).
  • Bidirectional (opfanger lyde for- og bag mikrofonen, hvilket er ideelt til podcasts eller interviews hvor de medvirkende sidder på begge sider af mikrofonen).
  • Stereo (opfanger placering af lyd, hvilket er brugbart til optagelse af musikalske instrumenter).

På forsiden af mikrofonen befinder sig, udover Blue-logo, en multifunktionel knob der kan skifte fra gain til headset output, samt mix mellem input/output, ved at holde knappen inde i 1 sekund på knoben, hvorefter du kan dreje for manuel indstilling. Mikrofonens forside har desuden indbygget LED-lys der kan vise gain, input og output (headset), samt aktive funktioner rundt om knoben.

Hvis du sidder og gamer med vennerne over dine højtalere og derved får feedback, er der mulighed for i bunden af mikrofonen, at tilslutte dit headset – hurtigt og nemt.

Yeti X opfanger en del lyde når den står på skrivebordet med dens oprindelige stander og kan optage meget plads på dit skrivebord, og netop dét har Blue allerede indtænkt; Mikrofonen kan skrues af dens oprindelige stander og skrues på et stativ (kan købes separat).

Blue anbefaler, at du downloader app’en Logitech G HUB for at få flere indstillinger (fx LED-lys i displayet med flere farver, gain, lave presets, EQ, m.m.). Jeg kan også anbefale app’en, især hvis du i forvejen ved, hvordan du kan tweake indstillingerne i app’en optimalt.

Hvem er den henvendt til?

Hvis du vil producere podcasts, Youtube-videoer eller bare komme i gang med at optage vokal til din musik uden et alt for kompliceret set up, er Yeti X værd at overveje.

Hvis du søger efter en mikrofon til at snakke med vennerne imens I gamer og det helst skal være en kondensatormikrofon, er dette stadig en lækker mikrofon, men jeg vil da også henvise til nogle af Blue’s andre mikrofoner, der har færre valgmuligheder, men til en lavere pris.

Hvad gør jeg med den nu?

Jeg tager den selv straks i brug til når jeg enten skal på Discord eller eksperimentere i at indspille instrumenter. Yeti X er helt klart en skøn sag at have ved hånden og er nem at gå til, med masser af valgmuligheder for indstillinger, der pleaser novicer inden for lyd.