Gamer mus – den Ultimative guide til valg af gaming mus (2018)

Når det kommer til gaming, så er det vigtigt at man har en lækker mus, der gør at man kan knuse sine modstandere og vinde det ene spil efter det andet. Men det kan man simpelthen ikke med en sølle low-end desktop mus eller den bærbares touchpad. Man skal bruge en lækker gamer mus.

Derfor skal du vælge en gamer mus

En gamer mus har visse egenskaber, der får den til at adskille sig fra en almindelig mus. Dette inkluderer høj DPI, ekstra knapper og en høj polling rate. Disse ting hjælper det med at forbedre spiloplevelsen, så man kan få så megen glæde som overhovedet muligt.

DPI (dots per inch) er målingen af hvor langt musemarkørerne bevæger sig i forhold til musens bevægelser. Jo højere DPI musen har, des mere følsom vil den være. De fleste mus til gaming har flere forskellige DPI-indstillinger, hvilket giver en mulighed for at indstille den efter eget ønske. En low-end desktop-mus har måske en fast DPI på 1.000, en mellemklasse gamer mus vil typisk have et justerbart DPI-interval på 200-4.000 og en high-end gamer mus har et DPI interval på 200-12.000.

De ekstra knapper på en gamer mus gør det muligt for brugeren at tildele forskellige in-game funktioner til disse knapper. Dette kan f.eks. være genladning af våben, nærkampsangreb og lignende interaktioner. Knapperne kan ofte programmeres, hvilket giver mange spændende muligheder.

Polling rate er den hastighed, hvormed mus sender information (såsom musens position og musens hastighed) til computeren. Det måles i Hertz (Hz) og jo højere værdi, des lavere forsinkelse, og hurtigere respons. Dette giver dig mulighed for at lave fede headshots og lignende når du spiller. Gamer mus har generelt høje polling rates, men nogle mus giver dig mulighed for at ændre det ved hjælp af den medfølgende software.

Komfort er en vigtig faktor, der altid tages med i betragtning når man designer en gamer mus. De er ergonomisk designet til at passe ind i håndfladen og give den bedst mulige komfort, selv ved mange timers spil i træk. Visse gamer mus giver dig mulighed for at tilføje og fjerne vægte, så den passer nøjagtigt til dine præferencer.

Billige gamer mus

Når det kommer til en gamer mus, så er det ikke altid, at man behøver at betale mange hundrede kroner. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at man får hvad man betaler for, når det kommer til gamer mus, så hvis man er villig til at smide mange penge efter en, så får man også et virkelig lækkert produkt, der i høj grad vil tjene en godt i lange tid.

Men hvis man har begrænsede finanser, så vil man også opdage, at man sagtens kan undvære de ekstra funktioner, der ofte gør at en dyr mus koster så meget.

En af de ting, som man typisk ikke får med, når man køber en billig gamer mus er muligheden for at benytte vægte i musen. Det er naturligvis en lækker detalje, men ingenlunde en livsnødvendig. Det er heller ikke sikkert, at man har muligheden for at få musen til at skifte farve, som man især kender det fra Razer mus.

Men selv de populære fabrikanter af gamer mus har ofte billigere modeller, der i høj grad lever op til den høje standard som man forventer. Så hvis man vælger det rette brand, så kan man sagtens få en lækker gamer mus, der også er billig.

Trådløs mus

Der var engang hvor ingen gamer med respekt for sig selv overhovedet ville overveje at benytte en trådløs mus til spil. De havde ofte lav DPI og en ringe responstid, hvilket ikke ligefrem gjorde dem velegnede til spil. Det at de vat trådløse var primært en smart gimmick. Men den er tid er for længst forbi og trådløse mus til gaming er lagt mere udbredt i dag.

Der er meget bekvemmelighed og frihed med en trådløs mus. Når man først har vænnet sig til at spille med en mus, uden at skulle slås med en irriterende ledning, så er det meget svært at gå tilbage til en gammeldags mus igen. Men hvorfor er det så, at de fleste seriøse gamere stadig fortsætter med at benytte en mus med ledning?

Den ekstra frihed og mobilitet man får med en trådløs mus, kommer med en ganske høj pris. Trådløse mus til gaming er typisk 2-300 kroner dyrere end lignende modeller med ledning. Desuden er der hele problematikken med batterier og opladning af en trådløs mus.

En almindelig trådløs mus, der ikke benyttes til gaming, kan typisk holde nogle måneder før batteriet dør. Men når det kommer til trådløse mus til gaming, så vil man gerne have den bedste DPI og responstid, samtidig med, at musen helst skal være så let som muligt. Dette betyder, at der er mindre batterier i musen, så du skal oplade dem efter et par dages brug.

For nogle er dette for store ulemper. For andre er den frihed man får med en trådløs mus hele besværet værd. Når man bruger så mange timer på gaming som man gør, så er det vigtigt, at musen er så behagelig og praktisk som overhovedet muligt. Man kan gå op kompromis med mange ting, men når man er seriøs gamer, så bruger man sin mus hele tiden, og derfor skal man aldrig nøjes med det næstbedste.

Det er kun batteriet og prisen, der er nævneværdige problemer, for den nye teknologi på markedet gør, at trådløse mus til gaming præsterer mindst lige så godt som lignende modeller med ledning. Så har du finanserne til den ekstra luksus, og har du ikke noget imod at lade musen op nu og da, så kan du med fordel vælge at købe en trådløs mus.

De 3 grebtyper

Palm grip

Håndfladegrebet eller palm grip er den mest almindelige type. Dette er fordi, at det er den mest komfortable og naturlige for de fleste spillere. Den kræver ingen tillæring, da man simpelthen hviler hele håndfladen mod musen og hviler fingrene på de naturlige steder. Det er en simpel og direkte metode, der er skånsom for hånden og som man kan holde til i mange timer. Det går dog en smule ud over reaktionstiden, men det er småting.

Claw grip

Klogrebet eller Claw grip er en greb type, hvor man kun hviler det nederste af hånden på musen og hvor man ellers benytter fingrene til at styre musen med. Det giver en uhyre god reaktionstid og kontrol over musen. Det kan dog give krampe i hånden og er ikke ligefrem en skånsom metode. Men i kortere perioder kan den være yderst effektiv.

Fingertip grip

Figerspidsgreb eller Fingertip grip er et greb hvor man udelukkende benytter fingerspidserne til at styre musen. Håndfladen har ingen kontakt med musen, hvilket giver de absolut bedste reaktionstider og ultimativ kontrol. Det er et greb, der kræver megen tilvænning, da det er yderst trættende for hånden.

Guide til gamer mus mærker

Der findes ufatteligt mange forskellige gamer mus, men der er nogle enkelte producenter, som ofte dukker op, når man kigger på gamer mus. Herunder kan du læse mere om de mest almindelige mærker, som du med stor sandsynlighed skal vælge imellem, når du køber din nye gamer mus. Der findes også mange andre mærker af gamer mus, men du er sikker på at få god kvalitet, hvis du vælger én af mærkerne fra listen herunder.

Razer

Gamer mus fra Razer

Gamer mus fra Razer

Razer er kendt mærke blandt de fleste gamere. De laver fremragende udstyr til gaming, så du kan både købe mus, tasturer og mange andre kvalitetsprodukter, som der produceret af Razer. Razer blev grundlagt i 2005, og de havde fra starten et klart mål om at produceret elektronik, som kunne imødekomme kravene fra gamere over hele verden. Razer kom på markedet med deres produkter på det helt rigtige tidspunkt, for der var flere og flere gamere, som ønskede bedre og mere holdbart gamerudstyr. Razer gjorde sig ikke alene bemærket på grund af deres produkters høje kvalitet, for mange bemærkede også hurtigt det lækre design på produkterne.

Med en gamer mus fra Razer, vil du have nemmere ved at komme foran din konkurrenter, og du kan blive i stand til at game på et helt nyt niveau. Deres mus er ergonomisk udformede, så de er komfortable at spille med i timevis. Dette er særdeles vigtigt, hvis man gerne vil undgå museskader af at spille i lang tid ad gangen. Mangel på komfort bør ikke være grunden til, at du må opgive et spil.

Razer udvikler alle deres gaming mus i samarbejde med gamere. Derfor kan man også med rette sige, at de producere produkter af gamere og til gamere. Dette er dog meget mere end bare en smart gimmick, for det betyder også, at deres produkter har alle de små detaljer, som rigtige gamere efterspørger. Ofte kan det være de små detaljer, som gør den store forskel i et intenst spil, og det vil du virkelig mærke, hvis du køber en mus fra Razer. Det er ikke overdrevent, når Razer selv påstår, at én af deres gamer mus kan hæve din spillestil til et helt nyt niveau. Kort sagt er Razer et oplagt valg, hvis du vil have en god mus med et lækkert design.

Logitech producerer også mus og tastaturer til brug på kontorer og lignende, men det betyder ikke, at du skal undervurdere deres produkter i forhold til gaming. Logitech står nemlig også bag et bredt udvalg af elektronisk udstyr til gaming, hvilket også betyder, at du kan få en fremragende gaming mus fra Logitech. Faktisk er de blandt de førende producenter indenfor gaming udstyr, så tag et kig på Logitechs produkter, hvis du skal bruge en ny mus til gaming.

Logitech er en schweizisk virksomhed, og de har solgt mere end 1 milliard mus til forbrugere over hele verden i tidsperioden 1985 til 2008. En del af disse var naturligvis computermus til almindeligt brug, men en stor andel af dem var også gamer mus. Logitech startede med at producere mus tilbage i 1981, mens computermus stadig var en relativt ny teknologi. Siden dengang har innovation været en hovedfokus for Logitech, og det kan mærkes på de gaming mus, som de producerer i dag. Derudover er de også blevet verdens førende producent af computermus, hvilket verdens gamere kan nyde godt af.

Med en mus til gaming fra Logitech får du et produkt, som du kan bruge i årevis. De har et bredt udvalg af forskellige computermus, så du kan med garanti også finde den perfekte mus, som passer til dine behov med hensyn til gaming.

Logitech udmærker sig desuden også ved deres fantastiske højtalere og hovedtelefoner, så det er også værd at overveje dette brand, hvis du har behov for en bedre lydoplevelse, når du spiller. Sammen med en ny mus vil dette kunne revolutionere din spilleoplevelse, og hæve dine evner til et nyt niveau.

roccat-banner

Med en mus fra Roccat bliver du rustet til at spille alle spil på højeste niveau. Roccat har kun produceret mus siden 2007, hvor de sendte deres første gaming mus på markedet. Den blev en enorm succes, og den er i dag kendt som den originale Kone-mus. Siden dengang har de udvidet udvalget med adskillige fantastiske mus til gaming. De mest populære er Leadr, Kone Pure, Owl-Eye og Kone EMP.

Roccat er en tysk virksomhed, og det kan tydeligt mærkes i deres produkter, som lyser langt væk af tysk præcisionsteknologi. Dette er blot én af grundene til, at Roccat gamer mus er blandt de mest populære indenfor professionel e-sport. Roccat har en innovativ tilgang til deres teknologi, hvilket betyder, at deres produkter hele tiden blive forbedret igennem det feedback, som de modtager fra deres kunder.

Hvis du nyder at game, går du ikke galt i byen med en Roccat gamer mus. De producerer både mus til MMO, MOBA, FPS og mange andre typer af spil. Du kan selvfølgelig også vælge én af deres standardmus, som er fremragende til gaming generelt, hvis du nyder at spille mange forskellige typer af spil.

Ud over den innovative teknologi kan Roccat også bryste sig af et funktionelt design, som samtidig er strømlinet og letgenkendeligt. Alt i alt kan du forvente at få en fantastisk gamer mus, hvis du vælger en mus fa Roccat, som er tysk teknologi, når det er bedst.

SteelSeries Gaming mus

SteelSeries Gaming mus

Gaming handler om talent, øvelser og gode reflekser, men derfor kan det rigtige udstyr stadig gøre en stor forskel. SteelSeries er eksperter, når det gælder gaming-udstyr til den kræsne spiller. Steel Series forhandler både høretelefoner, tastaturerne, musemåtter og naturligvis gamer mus, så det er nemt at få godt udstyr, hvis du vil tage din gaming til det næste niveau.

Hvis du vælger en SteelSeries gaming mus, kan du med fordel overveje at købe dit øvrige udstyr hos dem. De har en unik teknologi igennem deres SteelSeries Engine, som giver dig øget kontrol over dit udstyr. Det betyder, at dit gaming-udstyr kan tale sammen, hvilket gør det nemt at tilpasse din mus, dit tastatur og dit headset, så det heller passer perfekt til dine behov.

SteelSeries Engine giver dig nogle unikke muligheder i forhold til at tilpasse dit udstyr, og netop fleksibiliteten er en hovedfokus for SteelSeries, hvilket også kan mærkes på deres gamer mus, som er specialdesignede med henblik på masser af tilpasningsmuligheder for den enkelte spiller. Derudover er alle SteelSeries gaming mus naturligvis også ergonomisk udformet, så du har maksimal komfort, når du spiller. Ved at kombinere musen med en god musemåtte får du den optimale rækkevidde og reaktionstid, så du kan bringe din reaktionstid op på det næste niveau.

Ved at vælge en gamer mus fra SteelSeries får du et kvalitetsprodukt, som du med garanti vil blive glad for. SteelSeries har mange dygtige gamere blandt deres loyale kunder, og du kan også blive én af dem. Du skal bare vælge den SteelSeries gaming mus, som passer bedst til dine behov, og derefter er du klar til at kaste dig ud i dit næste spil.

About The Author

Hjemmeside Ansvarlig

Matias arbejder som IT koordinator og tidligere Hardcore World of Wacraft spiller. Igennem tiden har Matias spillet op til flere spil på et højere plan såsom: Dota, Counter Strike, World of Warcraft. Derfor er hans interessefelt helt sikkert MMO spil, men han holder sig heller ikke tilbage fra en god skydekamp - Indtil han mister sin tålmodighed. Matias er ejer af GabbleGaming.

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.