Marble Blast Ultra tilbage – på PC

Efter et meget kedeligt år i spilindustrien har GarageGames pludselig smidt en side op hvor man kan downloade Marble Blast Ultra PC, gratis. Så til jer på X360 der aldrig nåede at samle spillet op inden det blev taget ned, dans da en sejrsdans.

Hvis ordene “udvikler”, “spil” og “gratis” lyder mistænksomt i samme sætning, så siger de selv “Den vil ikke udløbe eller holde op med at virke efter tredive dage. Den har ingen låste baner. Det synes for godt til at være sandt, men det er det, og helt sikkert godt!”

Spillet i sig selv er et puzzle/action spil hvor man styrer en marmorkugle igennem en forhindringsbane så hurtigt som muligt, samt eventuelle ædelstene der nu burde være. Til at hjælpe dig på vej, ligger der forskellige powerups så som superfart, superspring og “Mega Marble”, som forstørrer din marmorkugle betydeligt.
I multiplayer-delen handler det om at samle flere ædelstene end modstanderen, samt at forhindre andre i at samle dem.
Der er 103 forskellige marmorkugler at vælge i mellem, samt baner bragt frem fra alle afkroge af spilseriens historie, fra spillerskabte til Gold til mobilspillet.
Dog er der desværre en rimeligt sørgelig fejl med spillet hvori det bryder sammen hvis man alt-tabber mens spillet er i fullscreen.

Hvis dette lyder som noget for dig, kan du altid hoppe over på spillets officielle side og downloade det nu i deres ‘Game’ menusektion.