Forced – Anmeldelse

Forced er et action RPG for 1-4 spillere og leder hurtigt, med dets gameplay og top-down perspektiv, tankerne hen på spil som Diablo eller det fornylig udkomne Gauntlet: Slayer Edition. På grund af Forced’s farverige visuelle udtryk, dets actionmænds lignende figurer og et par nemme introduktionsbaner, er det ingen hemmelighed, at jeg i første omgang massivt undervurderede den udfordring Forced viste sig at blive. Selvom Forced kan spilles singleplayer, kan det under ingen omstændigheder anbefales. Forced er i sin natur designet op omkring multiplayer og teamwork, des flere desto bedre, for skal du gøre dig nogen forhåbninger om at besejre det bæst som Forced er, får du brug for et par kammerater.

Forced tilbyder to forskellige gamemodes. Spillets kampagne og en såkaldt endless mode, hvor bølger af monstre stormer frem, og det er op til dig og dit crew at overleve længst muligt i håbet om en plads på ranglisten over verdens bedste. I modsætning hertil står Forced’s kampagne som stiller jer overfor en række arenaer fyldt med fælder og forskellige krav til hvad der udløser en sejr. Slå x antal monstre ihjel, aktiver x antal statuer og bevæg jer fra A til B. Der er 4 forskellige klasser at vælge mellem, alle med hver deres egen spilstil, unikke skill-tree og udseend og de fire karakterer tilbyder fire grundlæggende forskellige tilgange til kampene. Ingen af de 4 karakterer er synderligt stærke på egen hånd, hvorfor singleplayer oplevelsen kan blive endog enormt frustrerende, nogle kammerater at spille med er altså helt centralt.

Desværre forhindre varierende arenaer, monstre og de forskellige karakterer og spillets, i øvrigt, vel leveret dialog, ikke spillets kampagne i at føles en smule lang og til tider en kende monoton. Heldigvis åbnes der løbende op for nye skills og det hjælper, alt andet lige, på motivationen til at fortsætte. Forced tog mig på mange måder, med bukserne nede. Det er svært, og det er meningen. Præcis hvor meget vægt man skal ligge på samarbejde bliver hurtigt gjort smertende klart. Det er også klart at Forced ikke er et spil for alle, for selvom Forced har meget tilfælles med andre og mere tilgivende spil i genren, er det ved sin høje sværhedsgrad at Forced skiller sig ud.

Man kommer ikke langt ved hovedløst at kaste sig ind i fjenden og trykke på angrebsknappen. Slår man Forced, så gør man det i samarbejde med andre, og det er udelukkende spillets multiplayer som bærer det hele vejen. Gud ske tak og lov for det, for vi mangler spil som Forced. Spil som ikke bare tilbyder en halvhjertet drop-in/drop-out multiplayer oplevelse, men som fra bunden af og op er designet omkring det. Al hæder og ære til udvikleren, danske Betadwarf, for at bevæge sig ud på, i høj grad uudforsket terræn med dette lille spil, og give os noget som mange af os, måske slet ikke vidste vi manglede.

 

3MoXIA7xSvQBjv40_E0d0jFXSoN-E7ydvW_gt2zFOQU spawnershrine971d9__ForcedPreview5original

FORCED: Slightly Better Edition_20151028160741

Postivt
Originalt
Bygget op omkring multiplayer
Let at lære men svært at mestre.
Negtivt
Ekstremt svært alene.
3.5