Det hele starter ud med et fyrtårn hvor du starter op.
Som den tidligere privat efterforsker Booker DeWitt går du ind i fyrtårnet velvidende om at du er blevet hyret til at finde en “pige” men du ved ikke hvor pigen er, eller hvem der har hyret dig til opgaven, men personen har lovet dig at alt din gamle “gæld” bliver betalt, hvis du udfører missionen.
Oppe i toppen af fyrtårnet er der en sød lille gammel stol, og idet du sætter sig og spænder dig fast bliver du skudt op i luften og ud imod den flotte himmel, du bliver skudt op imod byen Columbia (Forestil dig USA det gode gamle USA fra 1900, med de flotte gamle bygninger og kvinderne i store kjoler og alle mændene i pæne jakker).
Columbia er hvor hele historien mere eller mindre foregår.
Hele byen har en fantastisk historie, som jeg ikke vil komme ind på her det skal opleves, men byen er oppe i luften og minder meget om det gamle “Columbia”, det er en kæmpe by med utrolige meget liv og indtryk i løbet af hele spillet. Hele Grafikken i hele byen er fantastisk og du bliver meget bidt af detaljer rundt omkring, skal dog også sige at i det hele taget bliver du meget bidt af historien i spillet, og på grund af den gode historie og grafik bliver man også utroligt hurtigt op slugt af spillet på en helt anden måde, da man for en følelse af at man har “lyst” til at høre i historien, man har ikke bare lyst til at løbe igennem hele spillet.
Hele byen er en følelse af fortid blandet sammen med fremtid, du har de gode gamle flyende luftballoner og nogle gamle våben og på den anden side har du bygninger som kan flyve i luften, overnaturlige kræfter.
Byen bliver styret af den Fader Comstock, en selv udnævnt profet visse indflyledelse du kommer til at opleve en del gange i spillet. Comstock minder mest af alt om en profet som har lavet en stor kult af en masse mennesker som tror på hans filosofi, og ikke mindst tror Comstock selv fuldt ud på sin filosofi.
Hele historien minder lidt om Disney eventyret rapunzel, hele historien med “prinsessen” som er gemt væk i tårnet for evigt og altid, og som bare venter på sin prins på den hvide hest.
Helt så firkantet er det dog ikke i Bioshock Infinite, men hvis du har prøvet spillet forstår du nok min pointe.
Du kommer ret hurtigt over i et stort tårn for at redde “pigen”, som er den overnaturlige og meget talentfuld Elizabeth. Elizabeth har brugt hele sit liv i det tårn, hvilket vil sige at hun har læst tonvis af bøger om en verden som hun ellers ikke kender til, og har skabt sig en masse drømme, hvor den allerstørste er at komme til Paris.
Elizabeth vogter/ beskytter er en stor “Urfugl” som hedder “Songbird”, denne vogter og Elizabeth har et helt specielt bånd sammen som man kommer til at opleve igennem hele spillet løbende, i det hele taget har Elizabeth meget svært ved at tilknytte sig om man ser mange nuancer af hendes personlighed igennem hele spillet, og vi følger også Elizabeth udvikling hvor hun bliver blandt andet bliver mere og mere modig.
Elizabeth har nogle utrolig evner, hun kan bøje tiden og gå tilbage i tiden og få ting frem fra fortiden.
Det mest unikke ved hele Elizabeth er også det, de fleste anmeldere har lagt vægt på, det er hvor meget personlig hun har og hvor meget hun egentlig hjælper dig igennem hele spillet, i de korte stunder hvor hun ikke følger dig, så savner du hende hurtigt og vil have hende tilbage på din side. Hun giver dig blandt andet Liv & Ammunition løbende og hjælper dig i mod fjenderne med sine kræfter.
Du har selvfølgelig selv en masse evner eller Vigor som de kalder det i Bioshock.
Lige fra at skyde med lyn til at skyde med ildkugler,de kommer helt
sikkert til at få nytte og brug for dine evner igennem spillet.
Bioshock er et FPS (First Person Shooter) spil, og det skinner også igennem hele spillet ved de utrolig mange kæmpe og fjender, det er sjældent at du har 5 minutter uden en ny kamp som du skal forholde dig til, og hvis du ikke “misbruger” Elizabeth til de svære kampe ender du med at tabe.
Grafik
Grafikken er helt klart et af spillets store evner. Du bliver som tidligere nævnt ret betaget af grafikken og jeg har endnu ikke set nogle konkrete “grafik fejl” som man ellers tit og ofte oplever i FPS spil.
Jeg er glad for at jeg købte spillet til Computer, da der er ingen tvivl om at grafikken skal køres på en god Gamer computer for at nyde det fuldt ud.
Gameplay
Gameplayed minder utroligt meget om mange andre FPS spil – Skyd de onde fjender, før at de skyder dig.
Hvis jeg skal sætte en fingre på Gameplayed, så er det de utrolig mange kampe, jeg savner lidt mere historie og lidt mere spændende kampe, som tidligere skrevet går der sjældent 5 minutter før du er oppe i en helt ny ildkamp, som tit og ofte godt kan tage 5-10 minutter hvis ikke længere, og det er det som har gjort at jeg ikke har kunne gennemfører spillet på kort tid, da jeg hurtigt blev træt af de mange ild kampe.
Plottet
Plottet eller historien er helt sikkert BioShock Infinite største succes, det er et af de første spil vi har set hvor du faktisk føler at du spiller co-op selvom at det er med en kunstig figur, og du kommer virkelig til at holde af Elizabeth på både godt og ondt.
Du bliver tiltagende nysgerrig for at høre mere om historien, da du heller ikke får noget af historien af vide til at starte ud med.
Sværhedsgrad
Sværhedsgraden er som den skal være, selv på normalt sværhedsgrad har jeg haft kraftige problemer med nogle missioner.
Feel Good’nes
Det er sjovt at spille Bioshock Infinite, man nyder at sidde og spille det.
Men der mangler bare lige den allersidste ting, som jeg ikke engang kan sætte fingre på hvad det skulle være, men jeg ville ikke have noget i mod at Bioshock bevæger sig lidt væk fra den “hardcore” Fps genre, og lidt mere over til den bløde del.
Konklusion
Bioshock Infinite er et spil som helt klart skal prøves, ingen tvivl om det.
Det er et fantastisk spil på rigtig mange punkter, og om du er en RPG eller FPS spiller, vil jeg mene at Bioshock Infite er til alle.
Den store humle som jeg har imod spillet, er som også tidligere beskrevet, de endeløse kampe.