the Elder Scrolls Online: Ny bejler på MMORPG markedet

Endnu engang er en ny spiller på banen i kampen om de mange millioner MMORPG spillere, der verden over bruger utallige timer på at slå monstre ihjel og klare missioner sammen med deres venner. Markedet er kæmpe stort inden for netop dette felt, og det har været en utrolig populær genre når vi snakker PC og konsol spil.

For godt et årti siden kom den helt store spilproducent, Blizzard Entertainment med et uhyre populært MMORPG: World of Warcraft, som har været den ubestridte sejrherre i denne kamp. Spillet har tiltrukket mere end 12 millioner spillere verden over med ind i dette fantastiske univers. Med fem spiludgivelser i rækken og højest sandsynligt flere på vej, er der ingen tvivl om hvem der er storebror inden for dette felt.

Dog er der andre store spilproducenter der banker på døren, som er begyndt at overhale Blizzard og World of Warcraft inden om. Heriblandt et nyt spil på markedet: The Elder Scrolls Online som jeg vil præsentere jer for i dette indlæg.

Spillet er en del af The Elder Scrolls, og er det første multiplayer spil i dette univers. Dette giver en interessant indgangsvinkel for producenterne, da de højest sandsynligt vil kunne trække en masse spillere med sig fra de tidligere udgivelser.

En anden spændende faktor i udviklingen af spillet er at det udkommer til flere forskellige platforme (PC/MAC/PS4/Xbox One), hvilket kan give nogle massive fordele og/eller ulemper. Det skal dog siges at både beta-versionen og den officielle version af spillet vil være opdelt i PC/MAC og konsol versioner. De vil derfor også køre på forskellige servere, og ikke have indflydelse på hinanden.

Indtil videre er det muligt at tilmelde sig som beta-tester til begge versioner af spillet, hvor man har rig mulighed for at afprøve spillets forskellige facetter.

Det bliver spændende at følge The Elder Scrolls Online’s udvikling og se hvad de finder på af nye ting. Spillet er som det ser ud lige nu, sat til at udkomme den 4. April 2014. Indtil da er det muligt selv at blive beta-tester via spillets officielle hjemmeside, ellers kan man finde en masse video-optagelse af selve gameplayet rundt omkring på internettet.

The Elder Scrolls Online – The Arrival Cinematic Trailer

Følg med her på siden, hvor der løbende vil komme opdateringer omkring spillet!

“You are a pro, or you are a noob. That is how it is, that is life.” – Athene