Razer Nabu Smartband

“Hvad er det nu Razer har begivet sig ud i? Det er såmænd bare et smart-armbånd, med en masse fordele både til gameren, og den normale borger!”

 

Hvad er Razer Nabu Smartband?

Smart-armbåndet er bestemt ikke nyt! Men Razer mener at Nabu skiller sig ud fra de andre! Dels fordi det har en åben software platform, som gør det muligt for programører, at lave programmer hvor kun fantasien sætter grænsen! Det er meningen at Nabu Armbåndet skal kobles op med din smart-phone, både Android og iOS kan bruges. Du forbinder den simpelt med bluetooth, ligesom andet ekstra udstyr til smart-phone.

 razer_nabu2-610x343

“Razer præsenterede Nabu Smart-armbåndet på årets CES”

 

Nå du så har fået koblet din Nabu op med din smart-phone, vil du være i stand til at se notifikationer på armbåndet, såsom hvem der har sendt dig en besked, eller hvis der er en der poker dig på facebook. Derudover er der sensorer i Nabu, som gør det muligt for den at tælle hvor mange skridt du tager, hvor mange trapper du bestiger, og hvor langt du du har gået, det kan såmænd også føle hvor uroligt du sover om natten. Og derudfra er den i stand til at analysere på dit helbred og sundhed.

Nabu kan også kobles op med mobilens GPS, så du kan bruge den til at navigere med, istedet for at have mobilen i hånden. Razer siger de arbejder på en dating app til den, men mere siger de ikke.

 

“Prisen på Nabu vil ligge på en tilbuds pris på omkring $49 (omkring 269,-) til software udviklere, men prisen for den normale forbruger er endnu ikke blevet bestemt”

 

Nabu er designet for at beskytte dit privatliv, så LED-Skærmen er placeret på undersiden af din arm, altså omvendt fra hvordan du har et ur på. På den rigtige side er der en knap, hvor du har mulighed for f.eks. at tage et indgående opkald. Nabu er også vandtæt og har en vibrator indbygget.

Når det kommer til Batteri levetiden kan Nabu holde strøm op til 7 dage, hvorefter det så skal oplade gennem en USB-Oplader, præcis på samme måde som du oplader din smart-phone.