Månedens GamerGirl #12 – Så nåede vi artikel nr. 12, og denne foregår i samarbejde med Georgeia Sfetkos – En pige, som elsker at udfolde sig kreativt, og som elsker, selv at kunne bestemme hvad hun vil udforme. Læs med nedenunder!

 

Hvordan startede din gaming verden? Hvad var det, som gjorde at du blev vild med gaming?
Min storebror introducerede mig til gaming-verdenen i mine tidlige teenage år. Jeg havde ikke selv en computer, så jeg sad nogle gange på hans og spillede lidt af hvert. Jeg tror, det dengang var underholdningen der gjorde det interessant for mig at spille. Det var meget The Sims jeg var betaget af – nok fordi jeg kunne styre dem, og bestemme hvad de skulle.

Hvor meget tid bruger du på at spille computerspil?
Det varierer meget, alt efter hvor meget tid jeg har – men alt mellem 1-6 timer dagligt.


Hvordan reagerer folk på din hobby?

Jeg oplever altid at folk bliver meget overraskede over at jeg spiller computerspil, og også over hvor meget tid jeg bruger på det. Jeg får altid at vide at jeg ikke virker som gamer typen, så det kommer lidt som et chok for folk, når de finder ud af at jeg spiller – men de synes det er meget sjovt!

Hvilke spil spiller du primært, og hvorfor?
Jeg spiller mest World og Warcraft. Det var det spil der fangede mig efter min Sims periode da jeg var teenager. Jeg tror jeg elsker det spil fordi det har lidt af alt det der fanger mig. Jeg har aldrig rigtig været til Counter Strike og lignende spil, men i World of Warcraft kan man så meget. Man vælger sin egen figur, level’er og udvikler den, bruger tid og energi på at gøre den god til det der interesserer en. Derudover er der også et kæmpe socialt aspekt i, som jeg synes er fedt. Jeg er meget social, og elsker at møde nye mennesker, så det er super fedt, at det giver mulighed for det også. Jeg bruger andre mennesker til at lære/lære fra mig, vi hjælper hinanden, er sammen om at opnå noget, teamwork og generelt bare har det sjovt. Udover World og Warcraft, spiller jeg også meget The Sims og Minecraft. Det er igen noget med at udvikle noget, forme det som jeg vil have. Generelt bygger jeg mest i Sims og Minecraft, og udfolder mig kreativt.


Hvordan er det at være pige-gamer? Bliver der gjort forskel?
I starten kunne jeg godt mærke, at der nok ikke var helt så mange piger der spillede for eksempel World of Warcraft, og når folk fandt ud af jeg var en pige synes de det var sejt, men nu mærker jeg intet. Jeg ved at der er rigtig mange piger i gamer-verdenen som spiller meget, og derfor er det helt normalt at møde piger online.

Hvilken class og role spiller du i World of Warcraft?
Jeg spiller human hunter (Marksman). Jeg lavede min første character helt tilbage på min brors account for 8-10 år siden, som dengang var human mage, og da jeg så begyndte igen for nogle år siden så var det human hunter det blev til.

Hvad skal du spille nu hvor interviewet er færdigt?
Jeg skal selvfølgelig spille World of Warcraft!

About The Author

Cecilie Petersen

Mit navn er Cecilie, og jeg er 23 år. Jeg har spillet World of Warcraft lige siden det udkom d. 11 februar, 2005. Udover World of Warcraft, spiller jeg også engang imellem spil såsom; League of Legends, Diablo 3, F.E.A.R, og CS 1.6.

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.