NLP

Ankommet til NLP i Farum Arena.

Så er jeg ankommet til Farum Arena hvor dette års NLP afholdes. I dette Sekund er der 816 tilmeldte, hvilket er 16 over det sene mål NLP satte sig på 800 deltagere, men mon ikke der kommer et par walk-ins som først efter åbningen på NLP indser hvad de går glip af.

Førstehåndsindtrykket når man kommer ind af døren 18:13 er at der er styr på tingene. Vi går direkte til kassen hvor der tjekkes billetter og kommer efter et minuts ekspeditionstid ind. Det ene minut er nok til at øge spændingen i min mave. Jeg er stadig, til trods for mine 25 år, fascineret af at gaming kan tiltrække så mange mennesker til at være fælles om denne hobby og Sport som det er.

 

NLPDet første vi gjorde var at tjekke den store sal ud. Vi kommer til at tilbringe meget tid derinde med at se konkurrencer og udforske de spændende muligheder som der er at finde derinde. Elgiganten er tydeligt til stede og monumenterer deres gaming brand. Stedet summer af forventninger, og jeg er spændt på hvad weekenden vil bringe af oplevelser for mig.
Udenfor den store hal findes mad og drikkeboden hvor der kan købes alt hvad gameren begærer. Samtidig kan du ved siden af købe dit obligatoriske minecraftsværd eller din Teemo hat som er enhver gamers need-to-have gear ved sådanne events!

 

 

NLP

Der er mange gamere til stede. En hurtig rundspørge resulterer i at der ved vores bord sidder to folk som møder hinanden for første gang, en gamer fra Nyborg og en fra Fredericia. To forældre fra Birkerød som er henne og stille computeren op for deres to 13 årige drenge og en kvinde der sidder og chatter med en engelsk gamer over computeren mens hun informerer om selve eventet.

Det er et multikulturelt, og multinationalt, endda “multireligiont” fænomen det her gaming. Og jeg er vild med hvordan disse mennesker behandler alle ens, ligemeget hvem man er.

 

 

 

NLP er vi stillet op. Mine to svogre, en kammerat og jeg. Vi er klar til weekendes strabadser, glæder os til at se hvad Cocio Crash mon er, og er edderspændte efter at se gode spillere, konkurrere om præmiepuljen i CS:GO på den store scene.

NLP, vis mig hvad du kan!