Roccat Kone Aimo Anmeldelse

ForsideGaming MusRoccat Kone Aimo Anmeldelse

999.999.999,00DKK

“Som nævnt, så var jeg skeptisk til at starte med, det var som om at jeg lige skulle have et par dage til at kunne begynde at holde af Kone Aimo.”

Tjek priser & Køb Produkt

Varekategori:

Beskrivelse

Roccat Kone Aimo Anmeldelse
"En af de allerbedste Gamer mus, som jeg har testet nogensinde"
Positivt
  • Størrelsen
  • Designet
  • Performance
Negativt
  • Størrelsen
5.0Score
Reader Rating: (0 Votes)

Vi har været så heldige at få lov til at teste og anmelde Roccat Kone Aimo.

Generelt er Roccats Gamer muse begyndt at minde meget om hinanden på mange punkter. Mange af deres muse er er fyldt med farverige detaljer, men har alligevel ikke oplevet en Roccat mus, så farverig på RGB belysning som Kone Aimo.

Der er 5 steder, hvori RGB belysningen skinner igennem: På hjulet, 2 store kanter som kører fra midten og ud, og ved siden af disse kanter kører der en tynd kant hele vejen bagud på musen.

Og selvfølgelig kan man indstille lyset, som man har lyst til i Roccat Swarm.

Ligeledes skiller Kone Aimo sig også ud i størrelsen – Dette er smag og behag, men jeg har store hænder, så at sidde med en stor mus var en ren fornøjelse.

Designet

Jeg var meget skeptisk da jeg først pakkede den ud – Selve musen ser meget skrøbelig og faktisk lidt billig ud på mange punkter. Men når man så for sat musen til computeren og den begynder at lyse op, så giver hele designet mening.

Der er rigtig meget RGB lys – Og for nogle vil det være for meget.  Jeg oplevede personligt at musen faktisk blev lidt varm efter lang tid brug, ikke noget som var så radikalt så jeg ikke kunne bruge den, men var alligevel varm nok til at bemærke – Noget som jeg ikke har oplevet før på andre Gamer muse.

Siden af musen har den velkendte “tommelfinger” plads, som blandt andet Tyon også har.  Jeg kan godt lide at Roccat har formået at lave designet så utrolig i forhold til at den ser smart ud – Men samtidig er så stil ren, der er ikke for mange knapper, hvorimod Tyon havde lidt problemer i forhold til for mange knapper i min optik.  Men er meget en smagssag, hvis man er glad for at sætte en masse makros op i sine MMO spil, så er Tyon at anbefale.

Som tidligere nævnt er Kone Aimo en stor mus – Dette har stor betydning, da enten så kan man bruge den og ellers kan man ikke. Personligt var jeg rigtig glad for det, men min kæreste forsøgte eksempelvis at prøve den og måtte sande, at den simpelthen var for stor til hende.

Performance

Jeg fandt ingen problemer med at bruge musen, hverken til Gaming eller almindelig dagligdags brug. Tværtimod så yder Kone Aimo optimalt, både i forhold til sine mange funktioner, eksempelvis kan man justere DPI’en direkte fra musen, dette er en velkendt ting fra andre Roccat muse, men er dejligt at se at Roccat har bibeholdt funktionen, jeg skifter personligt hurtigt afhængigt af om jeg spiller MMO eller FPS.

Som altid med Roccat, kan du sætte knapperne op som du har lyst til i Roccat Swarm, og så har du endda mulighed for at skifte profil i forhold til opsætningen på musen, du kan endda aktivere en dejlig høj stemme, som fortæller dig hver gang du ændre en indstilling på musen – løbende. Er altid noget som jeg slår fra med det samme. Der er intet værre end at sidde og spille et spil og så komme til at trykke på en knap, og så bliver der råbt ind i dine ørere.

Konklusion

Som nævnt, så var jeg skeptisk til at starte med, det var som om at jeg lige skulle have et par dage til at kunne begynde at holde af Kone Aimo.

Men må erkende, at jeg virkelig holder af Roccat Kone Aimo, og vil indrømme at det faktisk er en af de allerbedste muse, som jeg har testet nogensinde.
Dog savner jeg at producenter, tør at lægge lidt ekstra vægt i deres muse – selvom at Kone Aimo er en af de tungere muse, så savner jeg at er lidt mere vægt i. Var faktisk fan af den gang hvor producenterne tilføjet mulighed for ekstra vægte i musene.

Hvis du har store hænder og ikke er bange for lidt lyssjov på din mus – Så kan jeg stærkt anbefale Roccat Kone Aimo.

Lige nu, kan du få den helt ned til 500 kr, så er der altså ingen undskyldning.

Tjek prisen her

ForhandlerPrisLeveringTotalprisLæs mere

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Roccat Kone Aimo Anmeldelse”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

About The Author

Hjemmeside Ansvarlig

Matias arbejder som IT koordinator og tidligere Hardcore World of Wacraft spiller. Igennem tiden har Matias spillet op til flere spil på et højere plan såsom: Dota, Counter Strike, World of Warcraft. Derfor er hans interessefelt helt sikkert MMO spil, men han holder sig heller ikke tilbage fra en god skydekamp - Indtil han mister sin tålmodighed. Matias er ejer af GabbleGaming.