Månedens GamerGirl #7 – Denne gang bliver en smule anderledes. Vi har nemlig fået æren af, at interviewe Kathrine Jensen, som spiller på det professionelle plan – det betyder også at i denne gang, får indblik i en virkelig dedikeret gamer, som virkelig giver alt sin tid og energi, i noget der betyder rigtig meget for hende. Læs med!

 

Hvordan blev du en såkaldt GamerGirl? Hvordan startede det hele?
Det startede med, at min far, og min lillebror spillede Spyro, og her kom jeg så ind i billedet. Jeg har været omkring de 14 år, og så købte vi Medal of Honor, hvor vi så spillede mod hinanden. Det blev så senere til Call of Duty. Jeg elskede det virkelig! Mit seriøse gamer liv, starter for alvor nok, da jeg begyndte at spille Minecraft – det startede med, at jeg så min ven spille det over Skype, og jeg har nok været 16 år på dette tidspunkt. Jeg sad og så ham spille det, indtil jeg selv købte det. Igennem Minecraft, mødte jeg venner, som jeg efterfølgende mødtes med i virkeligheden. Vi besluttede os for at tage til Copenhagen Games i 2012 – Dengang var det Counter Strike Source, og 1.6 jeg spillede – Vi gik rundt og kiggede på som tilskuere, og besluttede os for, at næste år, var det os der skulle op og spille turneringer til Copenhagen Games. Vi kommer hjem, og går igang med at øve- Jeg spillede kun højhus da det var sjovt, og dette kunne jeg bedst finde ud af. Dust 2 sagde mig ikke meget. Senere hen, kom CS:GO, og så mistede jeg lidt gejsten, fordi at jeg skulle starte forfra med at lære nyt. Dog blev jeg bedre og bedre.
En aften tog vi på netcafe på Frederiksberg. Caféen hed DSRack – og ham der ejer denne cafe, kom over for at se mig spille. Han spurgte om jeg ville spille på et pigehold, og det ville jeg selvfølgelig gerne! Der var nemlig også andre piger som spillede dernede, og han ville samle et hold, og herved samlede vi os 5 piger fra netcaféen. Holdets navn blev DSRack Female, og vi spillede sammen i et års tid, og deltog i flere lan event. Senere hen blev vi til holdet First Blood, og var faktisk det første pigehold som var med i en turnering i Copenhagen Games 2013 – året efter, at jeg havde siddet med mine venner og snakket om, at næste år skulle vi derop. Jeg var den eneste der nåede dertil.
Det var meget nervepirrende. Vi var også til et lan, hvor GamerGirls ikke rigtig var accepteret – og nogle drenge valgte at pifte vores luftmadresser. Meget modent!
Vi vandt desværre ikke ved Copenhagen Games, vi var meget nervøse, og det endte med vi gik lidt fra hinanden, man kan sige at vi holdte lidt en pause. Nogle af pigerne gik videre til et andet hold, kaldet Team Secret.
Senere spillede jeg ikke så meget for pigehold længere, jeg spillede mest for hyggens skyld, indtil her i marts 2016, hvor jeg blev kontaktet af en belgisk pige, som spurgte om jeg ville spille stand in til Copenhagen Games 2016. Jeg sagde selvfølgelig ja, og spillede med dem til Copenhagen Games, holdet hed RizeGaming, og desværre fik vi bank – men det var det hele værd!

2Hvornår fandt du ud af, at det rent faktisk var din hobby?
Da jeg begyndte at spille med pigerne. Her gik det virkelig op for mig – en ting er at spille med drenge venner, men at have sådan et fællesskab med piger, det at man træner sammen, har succes – det gav mig gnist og gejst. Det fede ved Counter Strike er at det ikke bare er et spil man hurtigt lærer – Der er altid noget nyt at lære. Jeg ved, at jeg aldrig kommer til at stoppe med at blive bedre, for man lærer hele tiden fra sig, og man lærer hele tiden nyt!

Hvilke spil spiller du primært?
Jamen primært CS:GO. Jeg spiller også en del H1Z1: King of the Kill, dog på hygge plan. Udover disse, spiller jeg meget lidt Rocket League, League of Legends, og Left 4 Dead.

Hvor længe har du streamet? og hvordan foregår det?
Jeg har streamet i et halvt års tid cirka – og startede i marts 2016 – Jeg havde længe ville, men jeg havde ikke godt nok hardware til at streame, så en dag investerede jeg 6000 kr. i ny processer, nye ram, nyt bundkort osv.
Jeg fik så småt startet det op, og havde mit første stream, med titlen: Teststream – Dette var lige til en start, for at se om alt var fint. Pludseligt fik jeg bare flere og flere followers – samme dag. Jeg valgte selvfølgelig ikke at stoppe min stream, men det begyndte simpelthen at lagge helt vildt, da så mange begyndte at followe mig. Derfra er det kun gået fremad, og jeg har streamet hver dag næsten. Jeg valgte i juni i år, at indgå partnerskab med Twitch – og jeg gik all in, og streamede hver dag i en hel uge – idag har jeg ca. 11.300 followers.

4

Hvordan har folk reageret, på din hobby?
Folk jeg fortæller det til, bliver meget overraskede – de mener slet ikke, at jeg er typen. Jeg er meget pige-pige udseendes mæssig, men drenge-pige indeni. Min mor og far synes det er virkelig fedt – dog synes de at det var vildt at jeg skulle spille fra kl. 18:00 til 24:00, da det betød, jeg ikke spiste aftensmad sammen med dem. Vi endte med at ændrede tiderne, da de gerne ville støtte mig i det her.
Efter jeg er begyndt at streame, ser min mor med, og min far kigger også med. De støtter mig rigtig meget i det.
Pt. har jeg ingen kæreste, men mange er interesserede – nogle at de kærester jeg har haft, har ikke kunne accepterer dette med opmærksomheden, som man får som pige gamer – derfor er jeg meget forsigtig, og vil derfor også hellere være mig selv.

Har du nogle gode tips, til andre piger, som ønsker at streame?
Ja, det har jeg – mange piger bliver hurtigt stemplet, og hvis du har nedringet trøje på, kommer du hurtigere frem på din stream – Jeg har altid været casual, og været mig selv på stream – det er dét folk helst vil se. Så ved man, at de også kigger med, fordi det er spændende.
Lad være at lyt til dem der siger man skal have nedringet på. Vær dig selv, og svar altid på chatten med positivitet. Folk bedømmer dig ligeså snart de ser dig, så snak hellere med folk i chatten, end at skrive noget. Hvis ingen skriver noget, så bare snak. Vær sjov, og vær innovativ. F.eks. lagde jeg makeup på nogle af mine venner på min stream forleden, det var simpelthen så sjovt!

3

Hvor meget tid bruger du på, at spille computerspil dagligt?
Det er meget forskelligt – men primært 5 timer dagligt. Jeg arbejder fra 08:00 til 16:00 hver dag, og spiller fra 18:00 til 24:00 herefter. Det er hårdt, men jeg elsker det!

Til at slutte af med – hvilket spil skal du spille nu hvor vi er færdige med interviewet?
Jeg skal spille CS:GO, og hygge mig!

Kunne du tænke dig at følge med i Kathrines stream, så får du et direkte link her: https://www.twitch.tv/kathrinejj

About The Author

Cecilie Petersen

Mit navn er Cecilie, og jeg er 23 år. Jeg har spillet World of Warcraft lige siden det udkom d. 11 februar, 2005. Udover World of Warcraft, spiller jeg også engang imellem spil såsom; League of Legends, Diablo 3, F.E.A.R, og CS 1.6.

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.