Har du tænkt over hvilke aktiviteter din klub skal afholde?

Mange klubber i dansk eSport står stille, og lukker derfor ned da interessen for klubben daler både for ledelsen og for det menige medlem. Vi har derfor taget et kig på hvordan klubber kan sikre at fastholde deres medlemmer ved at tilbyde diverse aktiviteter. Kreativiteten er ikke altid den bedste for de fleste, og så vi har lavet et par stykker.

Nogle af dem kræver at klubben fungere lokals eller regionalt. Andre kan bruges for de klubber der også agere på landsplan.

Sportslige aktiviteter

Træningslejr

En god måde at træne op til en turnering eller lignende er at afholde en helt klassisk træningslejr. Spar sammen til dette, og få arrangeret det hele inden træningslejren starter; Træningspartnere, udstyr og alt sådan noget er ting der skal tænkes på.

For at hjælpe dine spillere meget kan du hyre en lokal topspiller (Eller  bare en topspiller der bor i nærheden) til at komme og træne spillerne. Dette har oftest stor succes, da der er god mulighed for at komme ned og hjælpe individet.

Træningsturnering/Venskabsturnering

Ikke alle er glade for at stille op til turneringer og andre officielle konkurrencer. Derfor kan i ramme både forsjov-spilleren og konkurrencespilleren ved at afholde et lille stævne i forbindelse med træningen.

Dette event kan foregå over flere uger, det kan tage kun en uge – Mulighederne her er også ubegrænset alt efter hvad der passer jer bedst. Den bedste måde er at lave en invitation til turneringen (Alt efter hvad for en slags det er), hænge det op i klubhuset, skrive det på diverse forums mm.

Hvis du vil lave aktiviteter for andre hold kan du også tage kontakt til eSportsmedierne (Gerne os!). Dette gør at dine spillere også lærer at spille mod andre end de sædvanlige som de møder til hver træning.

For at fastholde de forskellige hold er det vigtigt at have en lille præmie klar til vinderen, og altid sikre at der er noget at kæmpe om. eSporten er desværre kendt for hurtigt at smutte hvis der ikke er noget at vinde og interessen lige tager af efter fem minutter.

Lav også anderledes præmieoverrakkelser. Fx. kan du lave præmier til en person der har dræbt flest i hele turnering, lavede fleste pentakills mm.

Der er også mulighed for her at afholde klubmesterskab hvilket øger konkurrencen internt i klubben. Noget jeg personligt kan anbefale fra tidligere foreninger.

Holdafslutninger

Husk altid at lave en afslutning på sæson. – Vi har i Danmark gaming.dk som afholder flere sæsoner i løbet af et år, og du kan, når de holder ferie, også få dit eget hold til at holde noget ferie og tage en pause fra spillet i et par uger. Lav afslutningen med hygge i klublokalerne med slik, sodavand, evt. gamle klubhistorier mm.

Uddannelseskursus

Uddannelse er en vigtig del for alle klubber. Hvis lederne er uddannet til at styre klubben, vil det give en meget bedre daglig ledelse og mange flere muligheder for alle i klubben.  Altid arbejd på at forbedre dine frivilliges realkompetencer på alle måder – Gør du ikke dette, så kan det ende galt.

Måske er det dig selv der har brug for at lære noget nyt for at klubben kan tage det næste skridt? Det kan vi ikke have, for du vil sikkert, ligesom alle andre, have at den klub har det godt.

Der findes et utal af sportskurser. DGI tilbyder blandt andet ledelseskurser og lederuddannelse.

Til sidst har de også en del værktøjer og kurser til at udvikle foreningen ved hjælp af samarbejde.

Medlemserhvervelseskonkurrence

Medlemmer er – Som vi jo ved – grunden til at klubber lever. Som et arrangement til at få flere medlemmer kunne man sætte de nuværende medlemmer til også at prøve at hverve nye medlemmer blandt venner, bekendt, familie eller andet.

Beløn det medlem som bringer nye medlemmer til klubben med et klubmærke, en artikel i klubbladet, en klub T-shirt, eller lignede.

Lad selv deltagerne fortælle om hvorfor de skulle blive medlemmer og hvad de laver i klubben. Så kan du altid få en af lederne til at fortælle mere specifik om det og klare registreringen af det nye medlem.

Du kan følge dette arrangement op med ‘Tag en ven med dag

Motionhold

Du kan vælge at hoppe på vognen som alle de andre sportsklubber gør – Lav et motionshold hvor du vægter meget på fitness. At have en god fitness viser oftest at koncentrationen også er forbedret, samt (Og ja, jeg trækker helbredskortet!) helbredet er bedre i det lange løb.

Du får medlemmer fra andre målgrupper end den I har i øjeblikket. Du kan evt. gøre fitnessdelen til træningsupplement til de andre hold hvis nogle spillere vil det.

LAN

De fleste kommuner har en udviklingspulje som alle kan søge som støtte til nye projekter. Du kan som et eksempel se Silkeborg Kommunes her.

Ved at afholde et LAN giver du din klub rigtig mange muligheder:

Den første jeg vil nævne er den økonomiske. Der kan være penge at hente i stor stil, både entreindtægter men også i sponsorafdelingen. Da i er en klub kan i tilknytte sponsoren dertil, end kun at have det tilknyttet det enkelte event.

Din klub får eksponering på landsplan og muligvis internationalt hvilket gør klubben mere eftertragtet på alle måder. Der findes sider som Gaming.dk, Xplayn.com, Cadred.org og os, som dækker turneringen.

Udover din egen klub hjælper du også eSporten i Danmark kraftigt. Der er brug for alle de turneringer der kan komme. En turnering i en OK stor kaliber kan have stor betydning for de danske spillere. Det hjælper de professionelle, det hjælper talentudviklingen, det skaber interesse i medierne, og breddespillere får mulighed for at se deres idoler.

LAN Gaming

LAN Gaming

Få en venskabsklub

Der er ikke mange klubber i dagens Danmark og vi bliver nød til at holde sammen. Derfor kan en venskabsklub være en god mulighed, da det giver anderledes træningsmuligheder. Derudover har du også muligheder for at udvikle medlemmer i ens egen klub og sparring med ledelsen i den anden klub.

Det behøver ikke kun vær en eSportsklub du søger om venskabsklub, muligheder hos en anden form for sportsklub er også mange.

Sociale aktiviteter

Hyttetur

Tag en weekend fri og lej en hytte, et sommerhus eller andet hvor i kan komme ud og være sammen. Dette øger sammenholdet markant, og er noget af det mest afslappende på holdet. Holdet skal selv klare alting, hvilket også hjælper ansvarligheden for ungdomspillerne.

Spilleaften (Andet end det originale spil holdet spiller)

Det er hårdt at spille det samme spil hele tiden – Aftal derfor at i også kan spille andre spil. Foregår det meste på computer vil det være en god idé at give sig i kast med en playstation med diverse spil. Her er racerspil en god mulighed.

Man kan også udvikle spille-aftenen ind til en filmaften efter at der er blevet spillet færdigt. Husk at se en film som de fleste gerne vil se, og inviter gerne andre hold i klubben med til dette.

Fællesspisning

Fællesspisning er en god måde at vedligeholde kammeratskabet på et hold – Er det en lokal klub kan man efter aftenens hårde træning samles og lave mad. En gang om måneden er nok.

Der findes flere forskellige måder at finansiere dette, hvis klubben ikke har nok penge.

En vigtig ting ved fællesspisning er at maden skal være nem at lave så der ikke går koks i den. En spaghettiaften eller lignende gør altid underværker. Lad den enkelte deltager selv medbringe bestik og diverse.

Om sommeren vil det være oplagt at grille i det gode vejr, og har man et klubhus i en god beliggenhed kan det skabe en større vilje til at folk vil befinde sig i klubhuset noget mere og evt. skaffe en frivillig hjælper den vej.

Paintballdag

Paintball er en oplevelse som mange har haft en god oplevelse med. Den er dog for de lidt ældre teenagere og for voksne. Ved at arrangere en paintballdag får jeres medlemmer en oplevelse i at opleve sammenhold på en anderledes måde.

Især for medlemmer som spiller skydespil vil dette være et hit. Det er dog en forholdsvis dyr affære og har din klub ikke råd til at sende et hold afsted må man evt. høre om de er interesseret i deltagerbetaling. Som et gammel ordsprog; Man må yde før man kan nyde.

 

About The Author

Jeg er en fyr der er glad for eSporten! Udover at være skribent hos Gabblegaming er jeg også formand for den danske eSportsklub Silkeborg eSport.

Related Posts

One Response

  1. Sania

    Great article! Love the people who share valuable information.. Thumbs Up

    Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published.