Månedens Gamergirl #6

Månedens gamergirl #6 – Er i klar til at møde Cassandra? Cassandra har ikke spillet i særlig mange år, men man kan rolig sige, at gaming verdenen har taget hende med storm! Cassandra spiller næsten hver dag, alt det hun overhovedet har mulighed for.

 

Hvor gammel er du, og hvornår startede du med at spille?
Jeg startede selv som 16 årig, men har altid gerne ville spille World of Warcraft, da min storebror har spillet det siden det udkom. Jeg var ikke mere end 9-10 år måske, da jeg fik lov til at lave en character på en af hans servers. Jeg startede ud som Blood Elf. Det var heldig skægt! Men ja, i den alder forstod jeg ikke så meget engelsk, så det blev også hurtigt kedeligt for mig – der gik nogle år hvor min bror holdte en pause fra spillet. Han fik sig en kæreste, og de skulle til at game sammen, men hun blev træt af spillet efter en måned. Jeg var 16 på daværende tidspunkt. Min bror sagde; “Prøv du at spille i en måned, hvor jeg giver, og hvis du gider spillet, må du købe det billigt af mig” – og det endte selvfølgelig med, at jeg så gerne ville spille det spil. Jeg fik hurtigt levelet en masse characters op, og mine mains er en rogue, og en hunter. Lige siden det, har jeg spillet næsten hver dag, hvis der har været tid til det, og idag er jeg en alder af 18, og spiller stadig.

Hvilke spil spiller du?
Jeg har prøvet alle Blizzards spil, både Diablo III, Starcraft II, Hearthstone, Heroes of the Storm og deres nyeste, Overwatch. Dét er virkelig noget jeg kan lide!
Jeg elsker spillenes verdener. Jeg elsker at være social på denne måde, mest af alt fordi folk ikke ved, hvem jeg er – folk der ser mig i byen synes jeg ser snobbet ud, hvilket også gør, at jeg ikke har tonsvis af venner, jeg har selvfølgelig dem jeg har brug for, men de er også bare langt væk fra mig i dagligdagen. Derfor er jeg glad for at få “venner” i disse fantasi verdener!

Hvordan er det at være pige-gamer? Bliver der gjort forskel?
Det er ikke så specielt for mig. Nok mest af alt fordi jeg altid har været sammen med mange drenge. I tiende klasse, var vi tre piger og 21 drenge. Så man vender sig til, at der ikke er så mange gamer girls – men ja, nogle gange bliver der selvfølgelig gjort forskel. F.eks. hvis man laver en battleground, og man måske mister en base bliver man nedgjort såsom; “this is your fault, that is why girls shouldn’t game!”. Dog er det ikke rigtig noget der rører mig, da det for mig, “bare er et spil” – som man plejer at sige, hvis man taber. Men ellers synes jeg man bliver taget meget godt i mod, får hjælp, og bliver behandlet med ligestilling – for det meste.

Hvad har gaming betydet for dig og dine omgivelser?
Det har selvfølgelig skabt noget opmærksomhed på skolen jeg gik på. Folk kaldte mig Gamer Cassie. Alle vidste jeg spillede, og jeg var ikke flov. De andre piger synes det var mærkeligt i starten, og de tog sin afstand til mig. Men da drengene begyndte at vise deres opmærksomhed til mig fordi jeg gamer, kom pigerne ligesom tilbage fordi de også ville have opmærksomhed. Jeg var ligeglad. Jeg spiller ikke for opmærksomhedens skyld, jeg spiller fordi jeg syntes det var sjovt! Har dog helt klart fået flere kontakter, og flere kendskaber i Danmark og i udlandet, pga. jeg spiller, og det er rigtig rart. Så gaming har betydet en stor del for mig, for at finde ud af hvem jég er.

Hvad har det af betydning for dig, det her med at game?
Det er ligesom mit skjul. For her er jeg ikke den arrogante eller snobbede, som folk tror jeg er, her er jeg bare mig. Her i disse fantasi verdener slapper jeg af, efter en stresset, eller bare kedelig dag. Det er mit frirum, og jeg elsker det!

Hvor mange timer spiller du ca. om dagen?
Det er meget forskelligt. Nogle gange 3, nogle gange 6-8 timer. Det kommer an på så meget.

Bør der være mere fokus på e-sport og gaming i det hele taget?
Ja, det synes jeg. De fleste der spiller, spiller jo ikke bare for sjov. Nogle e-sport games, er virkelig hjernevridere. Personligt en dag vil jeg gerne streame på twich. Fordi, ja, det her er også “sport”. Ihvertfald i min verden!

Hvorfor faldt du lige for at spille rogue og hunter?
Jeg spiller primært rogue, fordi den kunne holde to våben, på én gang, og hunter fordi jeg kunne få et pet. Det var begge to ting, som lidt var mine krav til en character.

Hvad skal du spille, når vi er færdige med interviewet?
Jeg skal spille World of Warcraft, og farme på mine characters, alt fra mounts, battlepets og goldcap!