Ryos Mk Fx

Roccat Ryos Mk Fx anmeldelse

Positivt
Masser af muligheder for egen input
Robust og skridsikker
Enkelt design
Negativt
Ikke egnet til små hænder
Har "macro"-knapper til venstre som er svære at nå.
4.3

Ryos Mk Fx

Design:

Roccat’s Ryos linje rygtes til at være i den tungere ende, og det er også tilfældet med Ryos Mk Fx, Keyboardet er støbt i 1 stykke plastic, og har en vrist-støtte som ikke er flexibel, altså tager det en hel del plads på skrivebordet. Så hvis du er en gamer med begrænset plads foran din skærm, så ville jeg måle op, og måske kigge efter et keyboard hvor vrist-støtten kan tages af. Udseendemæssigt er det helt sort plastic, med knoppet overflade så støv og snavs har sværere ved at sætte sig fast, så hvis man er til de keyboards som ligner diskoteker, selv når computeren er slukket, så skal man vælge et andet. Til gengæld så tilbyder Ryos Mk Fx 16.8 millioner af farver så hvad keyboardet mangler i farver på selve “kroppen” det tilbyder den til gengæld i farver i og under knapperne.
Keyboardet har under “kroppen” en gummi “måtte” i hvert hjørne så det ikke er muligt at det mister grebet og glider rundt midt i en ophidset kampsituation. Det er en fantastisk detalje da det føles super solidt, og man kan i langt højere grad bruge HELE keyboardet og dertilhørende macroer uden at være bange for at keyboardet bevæger sig.
Sidst men ikke mindst kommer det tykke stykke kabel som stikker ud af keyboardet til sin ret, det giver en, en masse muligheder for hvordan du vil plugge det ind, samtidig med at det tilføjer til det rå, maskuline og kantede look som Roccat Ryos Mk Fx giver.

 

Ryos Mk Fx

Performance/Spilleindtryk:

Keyboardet bliver solgt sammen med lovningen om at hver knap kan holde til 50 millioner tryk, samt at hver knap har 1ms responstid, og ihvertfald responstiden lever de op til. Spilleoplevelsen med Roccat Ryos Mk Fx er intet mindre end fantastisk. Jeg har en stor hånd, og det er fedt for mig at der er blevet tænkt på f.eks ekstra knapper til tommelfingeren, et sted hvor jeg ikke før har set at der er blevet placeret macro-knapper. Knapperne til venstre på keyboardet er jeg generelt aldrig fan af. Det er det oplagte sted at placere dem, men jeg ender aldrig med at bruge dem og tyer derfor for det meste, til keyboards som ikke har knapper til venstre, men har haft større fokus på resten af keyboardet. Hos Ryos Mk Fx føles det som om der har været fokus på keyboardet som helhed, og selvom jeg ikke bruger de knapper, så føles det ikke som om jeg bruger 90% af keyboardet.
Jeg spiller selv blandt andet World of Warcraft og LoL og jeg har, efter en hvis mængde træning, vænnet mig til at bruge tommel-knapperne effektivt og i en rotation hvor det har været en fordel for mig at have de knapper. Det er genialt tænkt og i kampens hede, hvad end det er en Mythic bossfight i Wow eller en svær situation i LoL så giver de tre knapper dig muligheden for at få en fordel i forhold til din fjende. Derudover så er det fantastisk at have et keyboard hvor man kan rykke hånden impulsivt for at nå en knap der kan betyde liv eller død, uden at rykke hele keyboardet og derved miste grebet om kampen.

 

Ryos Mk Fx

Funktioner og Roccat Swarm:

Som sagt præsenterer Ryos Mk Fx dig for de tre knapper ved din tommelfinger, det synes jeg er genialt tænkt da men ellers, med tommelfingeren, før kun har brugt space. Tommelfingeren har potentiale til at blive brugt mere, og det er jeg glad for at Roccat har set. Dertil kommer at Roccat Ryos Mk Fx har en “easy-shift” funktion som gør at du kan binde 2 macroer til en knap. Alt du skal gøre er at trykke en knap som sidder lige over den venstre shift knap ned og så har du et helt keyboard med nye macroer.
Med Roccat Swarm bliver det en leg at konfigurere dine macroer og hvad der nemt kunne føles som uoverskueligt bliver noget man går lige til og næsten synes om.
Læs mere om Roccat Swarm her.

Roccat talk

Roccat Talk:

Roccat Talk er et unikt stykke software som giver dig muligheden for at lade din Roccat produkter snakke sammen. Du kan blandt andet få dit tastatur til at lyse rødt alt efter hvor den skade du tager kommer fra, derudover kan du få din mus til at lyse grønt hvis din mana pool for eksempel er full mens den kan lyse rødt hvis den er kritisk lav. Igen giver Roccat dig muligheden for at få en fordel i forhold til alle andre ved at præsentere et banebrydende stykke software som lader oplevelser på din skærm, blive til oplevelser på dit tastatur og din mus.

 

Roccat Ryos Mk Fx

Konklusion:

Ryos serien har længe været “Go-To” valget for mange gamere på grund af den integrerede vrist-støtte. Den er også integreret i Roccat Mk Fx og er sammen med Cherry Brown switches og de 16.8 millioner af farver som kan kombineres pr knap, med til at gøre dette keyboard til et mesterværk, perfekt balanceret mellem gaming og skrivning. Leder du efter et keyboard som du kan bruge til gaming, og som ikke er håbløst at skrive på, er du den kræsne gamer som ikke synes om lyden af de ordinære mekaniske keyboards eller er du den gamer som elsker at rode med macroer og speciel belysning i dit keyboard, så er Roccat Ryos Mk Fx keyboardet for dig. Og med software som Roccat Swarm og Roccat Talk så er det ikke kun et tastatur, men et middel til at gøre din spiloplevelse endnu mere nærværende ved at flytte det visuelle fra skærmen, og ned på dit gear. Det bliver en helt ny oplevelse, og det er intet mindre end fantastisk.